Forhandlere fra Europa-Parlamentet og EU-landene er blevet enige om et nyt europæisk direktiv om mindstelønninger. Direktivet pålægger ikke virksomheder økonomiske forpligtelser. Til gengæld indføres strengere procedurer for EU-landene for at knytte mindstelønnen til deres gennemsnit og den samlede lønsum.
De europæiske medlemslande skal vurdere, om deres mindsteløn er tilstrækkelig, for eksempel i forhold til den internationale norm på mindst 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn og 60 % af den såkaldte median bruttoløn. Mere end tyve europæiske lande, herunder Nederlandene, opfylder ikke denne norm. “Et klart signal fra Europa om, at Nederlandene skal hæve mindstelønnen til 14 euro i timen,” understregede den hollandske hovedforhandler Agnes Jongerius.
På opfordring fra Sverige og Danmark blev der tilføjet en kompromistekst i sidste øjeblik, som præciserer, at det drejer sig om minimumsaftaler, som landene gerne må ligge over. Begge lande ønskede ikke at løbe risikoen for at skulle sænke deres kollektive sociale standarder.
Derudover forankres fagforeningsrettigheder: EU-landene skal handle – også forebyggende – hvis ansatte og fagforeningsrepræsentanter presses eller trues af en arbejdsgiver. Agnes Jongerius: “Sammen står man stærkere. Og en overenskomst med gode arbejdsforhold er den bedste måde at bekæmpe fattigdom blandt lønmodtagerne. Dette er virkelig et brud med Europa lige efter finanskrisen; fra nu af presser vi lønningerne opad!”
EU-Kommissær Nicolas Schmidt (Sociale Anliggender) udtrykte tilfredshed med den nu opnåede foreløbige politiske aftale mellem socialministerne og EP-forhandlerne. Det nye direktiv pålægger ingen forpligtelser, men fastlægger en ramme for nationale forhandlinger og procedurer, hvor europæiske undergrænser er fastsat. Europa-Parlamentet stemmer om aftalen i juli, og EU-landene skal den 16. juni give endelig godkendelse.
Ifølge det nye direktiv skal mindst 80 procent af lønmodtagerne i et EU-land være omfattet af kollektive (overenskomst-) lønforhandlinger. Hvis dette ikke er tilfældet, skal et EU-land udarbejde en rapport til Bruxelles. Dette forventes at føre til landsdækkende kollektive lønaftaler for pakkebud, aspargesplukkere, løghøstere og agrariske sæsonarbejdere.
Lønnen for omkring 25 millioner ansatte forventes at stige som følge af denne lovgivning. Mindstelønnen bliver ikke ens overalt, men landene forpligtes til at fremme kollektive forhandlinger. Det anbefales, at landene tager udgangspunkt i en basispakke af varer og tjenester.
Også den hollandske GroenLinks-europarlamentariker Kim van Sparrentak er tilfreds med dette vigtige skridt: “Alt for længe har Den Europæiske Union forsømt de lavestlønnede arbejdstagere. Denne lov viser, at et mere socialt Europa er muligt, hvis der er politisk vilje. Nu, hvor mange har svært ved at få enderne til at mødes, er det vigtigt at omsætte denne aftale til højere lønninger så hurtigt som muligt.”
I aftalen blev også forslaget fra Van Sparrentak taget med om at tage højde for at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder ved fastsættelsen af mindstelønnen: “Det er især kvinder, der arbejder i lavtlønsjob. Ved at fokusere på dette kan vi tackle denne indkomstforskel endnu hurtigere.”