Europa-Parlamentet i Strasbourg har med uventet stort flertal godkendt den nye Europæiske Kommission under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen. Hendes kommission fik opbakning fra 461 europaparlamentarikere, mod 157 stemmer imod og 89 undlod at stemme. De 461 stemmer er betydeligt flere end de 383 stemmer, som von der Leyen tidligere på året fik ved sin egen valg til formand.
På det tidspunkt var hendes valg lige akkurat i hus, takket være opbakning fra nogle få dusin konservative østeuropæiske europaparlamentarikere, og trods undladelser og stemmer imod fra et par dusin socialdemokrater og liberalere. Den dengang manglende opbakning var især et tegn på misbilligelse af statsoverhovedernes valg, som havde afvist Spitzenkandidat-systemet i Europa-Parlamentet. Denne gang stemte de tre koalitionspartier stort set enstemmigt for, og fik desuden opbakning fra et par dusin europæiske konservative.
De Grønne undlod at stemme. De ville stemme imod Kommissionen på grund af udnævnelsen af kontroversielle franske og ungarske kandidater, men ville stemme for på grund af den ambitiøse miljø- og klimapolitik. Forenede Venstre, britiske Brexit-tilhængere, konservative nationalister samt italienske, spanske og tyske højreekstremister stemte imod.
I sin tale til parlamentet kaldte von der Leyen kampen mod klimaforandringer en eksistentiel udfordring for denne nye Europæiske Kommission. En 'Green Deal' for at gøre Europa klimaneutralt inden 2050 er derfor hårdt tiltrængt, og hun kaldte den hollandske kommissær "Frans Timmermans den rette person til at få det gennemført".
Green Deal er vores nye vækststrategi, der skal skabe nye job, teknologier, ren energi, mindre udledning og globale standarder "til gavn for borgerne", sagde von der Leyen. Det kræver "massive investeringer". Hendes "geopolitiske" kommission vil derfor arbejde for en "bedre global orden, som de europæiske borgere ønsker". Hun vil have, at Europa kan give bedre modvægt over for stormagterne USA, Rusland og Kina.
Også inden for digitalisering og databeskyttelse er der store ambitioner. At europæiske persondata via hvert klik ender i USA kaldte hun for en dårlig situation. "Det handler om, at vi sætter reglerne. Det er en absolut prioritet."
Med hensyn til migration og asyl er det nødvendigt at få sat en stopper for dødvandet mellem EU-landene, sagde von der Leyen. Hun pegede på behovet for at reformere asylsystemet på en solidarisk måde og med stærkere ydre grænser. "Men Europa vil altid tilbyde husly til mennesker, der har brug for international beskyttelse," tilføjede hun.
Hun sagde at være klar over, at de nu annoncerede politiske planer i mange tilfælde kan og skal bringe en reel omvæltning med sig. Fra de konservative og nationalistiske grupper blev det allerede sagt, at det netop derfor blev stemt imod denne kommission.
Set frem imod de kommende forhandlinger om flerårig finansiering (2021–2027) påpegede von der Leyen over for sine kritikere, at det nuværende Europa ikke længere er det samme som for syv år siden, og at den europæiske borger må forvente, at EU om syv år ikke længere er det samme som i dag.