Europa-Parlamentet ønsker i de kommende år at bruge mindst to milliarder euro ekstra på klimapolitik. De to milliarder er indarbejdet i deres holdning til størrelsen på EU-budgetterne. Regeringerne i EU-landene vil kun hæve budgettet i takt med inflationen, Europa-Kommissionen ønsker en forhøjelse på omkring ti procent, mens Europa-Parlamentet ønsker omkring 13 procent.
De højere budgetter skyldes ikke kun Europa-Parlamentets nye valg, men også tidligere valg, som nu skal finansieres. Derudover har de 27 tiltænkte EU-kommissærer fremlagt deres ønskeliste, og den tiltænkte formand Ursula von der Leyen vil også have en ’green deal’ med meget ny miljøpolitik.
I Parlamentets holdning til Kommissionens forslag opfordrer Europa-parlamentsmedlemmer til investeringer på mere end to milliarder euro i klimabeskyttelse og cirka 500 millioner euro i kampen mod ungdomsarbejdsløshed og Erasmus-udvekslingsprogrammet for unge. På De Grønnes forslag insisterede Europa-Parlamentet første gang på en separat budgetpost til en EU-redningsmission til søs.
I udkastet til resoluion om budgettet understreger Europa-Parlamentet, at EU-budgettet for 2020 er “den sidste chance for Den Europæiske Union til at realisere de politiske forpligtelser, der er indgået for denne periode, også med henblik på at nå EU’s klimamål”. Budgettet skal bane vejen for den nye flerårige finansielle ramme (FFR), EU’s langtidsbudget for perioden 2021-2027.
Parlamentet stemte om et budget på næsten 171 milliarder, hvilket svarer til en stigning på næsten tre milliarder mere oveni det allerede forhøjede budget fra Kommissionen. I de kommende uger vil der i kombinerede drøftelser mellem EU-Rådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet blive forsøgt opnået enighed om 2020-budgettet og den flerårige ramme.
Ved deres møde i Strasbourg var formændene for EU-ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet enige om, hvad de kaldte ’statsledernes fiasko på deres topmøde i Bruxelles’. Tusk, Juncker og Sassoli kritiserede, at regeringslederne havde mislykkedes med at åbne optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien.
Tusk kræver af regeringslederne bod og en tilsagn til begge Balkan-lande inden maj 2020-topmødet i Zagreb. Juncker kaldte det en ’stor fejl’ i EU-Rådet. ”Vi holder ikke vores løfter”, nu hvor begge lande har gjort deres del,” sagde han navnlig til det modvillige Frankrig og Nederlandene.