EU-landenes nationale strategiske planer for den nye europæiske landbrugspolitik adskiller sig så meget, at LNV-embedsmænd i Bruxelles endnu ikke er i stand til at lave et sammenlignende overblik. Der er lande, der har opsummeret deres NSP på ti eller femten sider papir, men der er også lande, der gør det på 400 eller 4000 sider.
I mellemtiden har 18 lande endegyldigt indsendt deres NSP til Europa-Kommissionen, og for 4 lande er det et spørgsmål om 'et par dage mere'. Fem lande er virkelig forsinket: Efter de seneste valg er der taget en ny landbrugskurs der (inklusive Tyskland, Slovakiet, Tjekkiet). I Belgien skal NSP'erne fra fire regioner slås sammen.
Onsdag eftermiddag gav de øverste embedsmænd i AGRI-kommissionen et indledende overblik over de planer, der blev forelagt Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, og hvordan Bruxelles nu håndterer dem. Det forventes, at der kan udarbejdes et 'totalt overblik' inden årets udgang.
Nogle MEP'ers frygt for, at "senkomne" vil ødelægge hele processen, er blevet modsagt. Den nye fælles landbrugspolitik indeholder bestemmelser om, at den alligevel træder i kraft den 1. januar 2023, og hvis landene ikke tager sig sammen, kan det koste dem EU penge fra den første søjle (landmændenes indkomst). Disse efternølere forventes også at være efter planen inden for to eller tre måneder.
Konfronteret med '400 til 4000 sider' spekulerede nogle MEP'er højt på, om Europa-Kommissionen havde givet LNV-ministerierne klare retningslinjer.
Det blev bemærket, at især den 'regionalisering', der blev indført i nogle få store EU-lande, fører til en masse forskellige regler og bestemmelser. Dette vedrører ikke kun de regionale regeringers udsagn, men også input fra regionale og nationale landbrugsorganisationer.
Kommissionsformand Norbert Lins sagde, at både EU-Kommissionen, LNV-ministrene og Europa-Parlamentet bør sikre, at tilskudsreglerne per land er klar til tiden, så landmændene i god tid kan justere deres så- og produktionsplaner for den nye sæson.