Det nye synspunkt fra Europa-Parlamentet om, at vejtransport af slagtedyr skal begrænses til maksimalt otte timer, er langt fra virkelighed. Det vil tage mindst op til flere år, før der overhovedet træder noget nyt lovgivning i kraft.
Udsigterne til hurtige forbedringer er da heller ikke gode, erkendte den luxembourgske parlamentsmedlem Tilly Metz (De Grønne), formand for den parlamentariske undersøgelseskommission ANIT, i sidste uge.
Hun udtrykte dog tilfredshed med den brede parlamentariske opbakning til den chokerende afslutningsrapport og de 139 forslag til (flere dusin) strengere regler og (adskillige dusin) mere frivillige ’anbefalinger’.
’Selvfølgelig ville vi have haft mere juridisk bindende lovgivning. For eksempel et totalt forbud mod dyretransport. Men med en maksimum transporttid på otte timer dækker vi 80 procent af eksporten af slagtedyr (til lande uden for EU – red.). Og at det ikke længere kun er kalve under ti dage, men også andet ungt kvæg, der ikke må transporteres, er også en forbedring. Og hvad med obligatoriske inspektioner, der kan stoppe usikre skibe og lastbiler.’
De nu foreslåede ikke-bindende anbefalinger skal indgå i ny lovgivning (”revision af dyrevelfærd”), som sundhedskommissær Stella Kyriakides vil fremlægge i 2023. EU-kommissærerne må derfor tage stilling til de 139 ’anbefalinger.’ Herefter skal de 27 EU-lande også tage stilling. Det ser ud til, at kommissærerne befinder sig ’tættere’ på Europa-Parlamentets position end på mange landbrugs- og fødevareministres hidtil forsigtige holdning.
Alligevel kan Europa-Parlamentet ikke tage sejren på forskud. Kyriakides har kun få specialiserede embedsmænd i sit kommissariat til denne store juridiske revision og næsten intet budget. Desuden er erfarne EU-politikere, nu hvor Parlamentet har indtaget en officiel position, klar over, at ministrene kan trække ud med forsinkelsestaktik.
Meget afhænger af, hvor fast Kyriakides står. Støtte kan Kyriakides og Metz i hvert fald forvente fra Tyskland, Luxembourg og Holland. De tre lande satte sidste år ’stop for dyrtransport’ på EU-kortet.
I løbet af valgåret 2024 skal trilogforhandlinger så sættes i gang mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet. Ofte vil der også komme en overgangsperiode, som kan vare flere år.
I sidste uge understregede mange landbrugsministre i EU’s landbrugsråd i Bruxelles, at deres lande allerede gør meget for at beskytte dyrevelfærden under transport. De mener, at EU først bør tage fat på de lande, som intet gør ved overtrædelserne. Nogle ministre siger også, at nye regler kun må komme, hvis de ’er baseret på videnskabelig forskning’. Kort sagt, alle disse ’betingelser’ varsler allerede svære forhandlinger.
Desuden er mange af de 139 ’anbefalinger’ langt fra vandtætte. Hvordan ’omregistrering’ af slagtedyr kan modvirkes, er endnu ikke fastlagt. En handler kan transportere kvæget som ’avlsdyr’ inden for de tilladte otte timer til lande på EU’s grænser (såsom Norge, Schweiz, Nordirland, Ukraine), som derefter kan videresælge dyrene som slagtedyr til fjerntliggende lande – herunder lange transportture med overfyldte, skrøbelige dyreskibe.
Til stor utilfredshed for det hollandske parlamentsmedlem Anja Hazekamp (Partiet for Dyrene) har Europa-Parlamentet visserlig vedtaget den chokerende afslutningsrapport om overtrædelser ved dyretransport, men der gøres reelt intet for at ændre noget.
Hazekamp tog initiativ til den parlamentarikundersøgelse for to år siden. Ifølge hende forbliver det ved ikke-bindende ’anbefalinger’, og det er uklart, om og hvornår disse, eventuelt i svækket form, vil blive til virkelighed. Derfor stemte hun skuffet imod…