Kun omkring 20 procent af skolerne i EU gør i øjeblikket brug af en sådan europæisk støtteordning. EU-politikerne i Strasbourg mener, at dette tal skal øges. Ifølge Europa-Parlamentet skal der tilføres flere penge til denne ordning.
Der har i mange år været en EU-ordning, som skal gøre det mere attraktivt for skoler at anskaffe grøntsager, frugt, mælk og mejeriprodukter. De seneste år har kun 16 af de 76 millioner skoleelever gjort brug af den. I visse EU-lande står skolerne i kø for at deltage, mens der i andre medlemslande knap eller slet ikke er interesse for programmet.
Det er også svært for nogle skoleledelser og landbrugsvirksomheder at deltage i programmet, da EU-landene har indført for mange regler. Den vedtagne ikke-bindende resolution fra Europa-Parlamentet opfordrer derfor EU-landene til at forenkle reglerne. Europa-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en revision af ordningen, men det er uklart, om Kommissionen vil tilføre flere penge.
For Europa-Parlamentet er det meget vigtigt, at børn og unge spiser sundt, lyder det i den vedtagne rapport. Det betyder ikke kun, at det skal være lettere at skaffe grøntsager, frugt, mælk og andre mejeriprodukter i skolerne, men også at produkterne skal være økologiske og lokalt fremstillet.
Derudover må maden i skolekantinerne ikke indeholde tilsat fedt, sukker, salt eller sødestoffer. Mindst ti procent af støttebudgettet skal også bruges på undervisning i sunde spise- og drikkevaner.
Dyrenes Parti stemte imod initiativrapporten fra landbrugskommissionen. Ifølge PvdD er de millionstore budgetter til skolemælk i realiteten blot produktionsfremmende subsidier til mejeribranchen. Den industrielle husdyrindustri fortsatte med kraftigt at modsætte sig, at plantebaserede alternativer til skolemælk skulle indgå.