Med et stort flertal støttede parlamentet den nye direktiv. Dermed skabes en fælles ramme for bekæmpelse af korruption inden for EU. Målet er at mindske forskelle mellem lande og gøre indsatsen mere effektiv.
Europa-Parlamentet står med et stort flertal bag en ny europæisk anti-korruptionslov. En nyhed, da EU aldrig tidligere har vedtaget en sådan lov. Oprindeligt virkede det usandsynligt, at loven ville komme på plads. Blandt andet udtrykte den italienske regering store bekymringer over den nye europæiske lov.
Korruption
Loven fastlægger, hvilke handlinger der betragtes som korruption. Det drejer sig blandt andet om bestikkelse, underslæb, uberettiget påvirkning og ulovlig berigelse. Ved at ensrette disse definitioner skal dommere og anklagere kunne reagere bedre.
Promotion
Dertil skærpes reglerne om straf. Medlemslandene skal sikre, at maksimalstraffe ikke er for lave. EU ønsker således at undgå, at korruptionssager straffes mildere i nogle lande end i andre.
Minimumsstraffe
Den hollandske Europaparlamentariker Raquel García Hermida-van der Walle (D66/Renew Europe) var hovedforhandler på loven. Umiddelbart efter afstemningen talte hun sammen med parlamentsformand Roberta Metsola til pressen om den vigtige afstemning.
På baggrund af den nye lov skal alle europæiske lande have en strategi for at forebygge og bekæmpe korruption. Desuden strafbelægges flere former for korruptionsforbrydelser, såsom bestikkelse, underslæb og magthandel, ensartet i hele Unionen.
Dommere får flere midler til at straffe korrupte kriminelle, der indføres minimumsstraffe, og uafhængigheden af anti-korruptionsmyndighederne skal sikres. Ifølge García Hermida-van der Walle gør loven en stor forskel for Europa.