På grund af indvendinger fra markedsorienterede liberale politikere i Frankrig og Tyskland er et EU-direktiv til beskyttelse af platformsarbejdere stadig i fare for at gå i stå. Med valget til Europa-Parlamentet i juni er chancerne for en genstart af forhandlingerne meget små.
Direktivet har til formål at give bedre beskyttelse til platformsarbejdere, som ofte er sårbare over for udnyttelse og urimelige arbejdsforhold. Europa-Parlamentet vil binde platformsselskaber som taxaselskabet Uber til regler, fordi de ikke betaler sociale bidrag for deres personale, fordi de ifølge dem ikke er ansat. Platforme ansætter deres arbejdere som selvstændige, hvilket betyder, at de ikke har ret til sociale ydelser såsom pensionsoptjening og feriedage.
Forhandlere fra EU-landene og Europa-Parlamentet blev for nylig - efter mange års forhandlinger - enige om klarere regler. Men nu, hvor det kommer til de endelige afstemninger, ser det ud til, at der ikke er noget påkrævet kvalificeret flertal blandt de 27 EU-lande. Grækenland, Estland og Tyskland siger, at de vil undlade at stemme den 11. marts, og Frankrig vil endda stemme imod.
Den tyske undladelse fra at stemme er resultatet af 'arbejdsaftalen' i koalitionen af SPD, De Grønne og FDP, hvis de er uenige om noget. I så fald vil de undlade at stemme på EU-niveau. I dette konkrete tilfælde ønsker tyske liberale ikke at binde det frie marked til nye regler og ønsker ikke at bremse den nye type internettjenester-baserede virksomheder.
Det er også tilgangen fra den liberale franske præsident Emmanuel Macron, der beskriver lønnet personale som gammeldags og glæder sig over, at der kommer mere freelancearbejde, flere selvstændige og flere deltidsjob som en ny økonomisk fremtid.
Ifølge data fra Europa-Kommissionen er der omkring 500 digitale arbejdsplatforme i hele Den Europæiske Union, der genererer en samlet omsætning på 20 milliarder euro og beskæftiger mere end 28 millioner mennesker. Mere end halvdelen af dem tjener mindre end den lovbestemte mindsteløn i timen.
Ifølge Europa-Parlamentet blokerer liberale ledere i Frankrig, Estland og Tyskland og den konservative græske premierminister en historisk mulighed for at beskytte alle arbejdere og den europæiske økonomi i den digitale tidsalder.
Den hollandske MEP Agnes Jongerius (S&D/PvdA) rettede en indtrængende appel til de fire lande om ikke at lade sagen hænge fast, som det nu er sket med det nye europæiske direktiv om kædeansvar og forsigtighedspligt (due diligence). Jongerius sagde, at dette nu er blevet drøftet med både den tyske kansler Olav Scholz og FDP-ledelsen.
"Det nuværende dødvande er en stor trussel mod den europæiske sociale model. Nogle liberale og konservative kræfter bringer vores sociale Europa i fare og går glip af en mulighed for, at Europa kan blive pioner inden for global arbejdsret,” sagde Jongerius.