Direktivet har til formål at give bedre beskyttelse til platformarbejdere, som ofte er sårbare over for udnyttelse og urimelige arbejdsvilkår. Europaparlamentet ønsker at binde platformvirksomheder som taxifirmaet Uber til regler, fordi de ikke indbetaler sociale bidrag for deres personale, da disse ifølge dem ikke skulle være lønmodtagere. Platformene hyrer deres arbejdere ind som selvstændige erhvervsdrivende (ZZP’ere), hvilket betyder, at de ikke har ret til sociale ydelser som pension og feriedage.
Forhandlere fra EU-landene og Europaparlamentet har for nylig – efter års forhandlinger – opnået enighed om klarere regler. Men nu hvor det kommer til den endelige afstemning, viser det sig, at der ikke er det påkrævede kvalificerede flertal blandt de 27 EU-lande. Grækenland, Estland og Tyskland siger, at de vil stemme blankt den 11. marts, og Frankrig vil endda stemme imod.
Den tyske blanke stemme skyldes ’arbejdsaftalen’ i koalitionen mellem SPD, de Grønne og FDP, hvis der opstår uenighed. I så fald vil de undlade at stemme på EU-niveau. I dette specifikke tilfælde ønsker de tyske liberale ikke at binde det frie marked til nye regler og vil ikke bremse denne nye type internetbaserede tjenester.
Det er omtrent også den tilgang, den liberale franske præsident Emmanuel Macron har, som omtaler personale i fastansættelse som gammeldags og byder flere freelancejobs, flere ZZP’ere og flere deltidsjob velkommen som fremtidens økonomi.
Ifølge data fra Europa-Kommissionen findes der i hele EU omkring 500 digitale arbejdsplatforme, som samlet omsætter for 20 milliarder euro og beskæftiger mere end 28 millioner mennesker. Mere end halvdelen af dem tjener mindre end den lovbestemte mindsteløn per time.
Europaparlamentet mener, at de liberale ledere i Frankrig, Estland og Tyskland samt den konservative græske premierminister blokerer en historisk mulighed for at beskytte alle arbejdere og den europæiske økonomi i den digitale tidsalder.
Den hollandske europaparlamentariker Agnes Jongerius (S&D/PvdA) rettede en inderlig opfordring til de fire lande om ikke at lade sagen gå i stå, som det også er sket med det nye europæiske direktiv om kædeansvar og due diligence. Jongerius fortalte, at der allerede er ført samtaler om dette med den tyske forbundskansler Olaf Scholz og lederne af FDP.
"Den nuværende dødlås udgør en stor trussel mod den europæiske sociale model. Nogle liberale og konservative kræfter sætter vores sociale Europa på spil og lader en mulighed gå tabt for Europa til at blive pioner inden for global arbejdsret," siger Jongerius.