Europa-Parlamentet har med en uventet stor majoritet vedtaget den nye EU-madstrategi fra-bonde-til-bord med 452 stemmer for, 170 imod og 76 undlod at stemme. Resultatet betyder, at der også i de tre store grupper var store majoriteter, selv efter at der i går blev indført omfattende udvidelser gennem 48 ændringsforslag.
Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski sagde i en første reaktion, at den store majoritet for F2F-visionen er et signal om, at vi skal forbedre vores fødevaresystem, og at vi er på rette vej. Fødevarekommissær Stalle Kyriakides og flere fraktionsledere takkede også den hollandske europaparlamentariker Anja Hazekamp (PvdD). Hun havde som ordfører lagt meget energi i de 48 ‘kompromisser’, der blev opnået mellem Miljøudvalget og Landbrugsudvalget.
Dette betyder, at Europa-Kommissionen er sikret opbakning til de 27 forslag, der sidste år blev annonceret af Timmermans som led i Bonde-til-bord strategien. Europa-Kommissionen vil mellem nu og 2024 omdanne disse til lovgivning. Om hver enkelt lovændring skal der også fortsat stemmes særskilt af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.
Hazekamp sagde, at den nuværende EU-politik fremmer miljøskadelig landbrug og baner vejen for import af ikke-bæredygtige produkter. Et bæredygtigt fødevaresystem er også afgørende for landbrugets fremtid, bemærkede hun. Den europæiske landbrugspolitik er oprettet for at sikre fødevareforsyningen, men førte ofte til overproduktion, såsom de kendte mælkesøer og smørbjerge.
I en første officiel reaktion på afstemningen ‘byder EP velkommen til ”fra bonde til bord”-strategien og understreger vigtigheden af produktionen af bæredygtig og sund mad, blandt andet inden for klima, biodiversitet, nul-forurening og folkesundhed.
EP-medlemmer gentog, at alle – fra bonde til forbruger – har en rolle at spille i dette. For at sikre, at landmænd kan tjene en retfærdig andel af overskuddet fra bæredygtigt produceret mad, ønsker Europa-Parlamentet, at Kommissionen yder en større indsats – blandt andet i handelsaftaler og konkurrencebetingelser – for at styrke landmændenes position i forsyningskæden.
Bas Eickhout, europaparlamentariker for GroenLinks, sagde, at disse forslag er et hårdt forhandlet kompromis mellem de konservative og progressive fløje i Europa-Parlamentet. Nu gælder det om at omdanne dette til god lovgivning og de rigtige investeringer. For vi ser ofte: når det handler om landbrug, bliver forandring pludselig ekstra vanskelig.
VVD’s Jan Huitema sagde, at han har stemt imod de bindende mål i bonde-til-bord strategien. Jeg er bestemt ikke imod færre plantebeskyttelsesmidler og kunstgødning, men kun hvis der findes alternativer. Et logisk alternativ til for eksempel kunstgødning er husdyrgødning. Dog kan landmænd på grund af europæisk lovgivning i øjeblikket ikke fuldt ud bruge deres eget husdyrgødning på deres afgrøder. I stedet bliver de tvunget til at bruge kunstgødning, sagde han.
Bert-Jan Ruissen (SGP) afviste den nye madstrategi. Han kaldte det uforsvarligt af Europa-Parlamentet at pålægge bindende mål for produktionen af et naturprodukt uden forudgående ’impact assessment’. ”Europa-Parlamentet tager for store risici med vores fødevareproduktion,” advarede han.
Også Annie Schreijer-Pierik (CDA) blev i sin reaktion på afstemningen ved med at henvise til tidligere opfordringer til ’impact assessment’ (fuld konsekvensberegning). Kommissærerne havde sagt, at F2F-visionen endnu ikke er konkret nok til det. Ifølge Schreijer-Pierik har studier advaret om betydelige produktionsfald, afhængighed af fødevareimport og usikre konsekvenser for landbrugsindkomster. Hun stemte derfor imod.
Mohammed Chahim (PvdA) sagde: ”Som socialdemokrater har vi også arbejdet hårdt for forbedring af arbejdsvilkår. Vi mener, at de sociale rettigheder for arbejdere i land- og gartneribranchen skal inkluderes som bæredygtighedskriterier i resolutionen. Vi skal beskytte de mennesker, som hver dag sørger for, at vores tallerkener er fyldte.”
Peter van Dalen (ChristenUnie) stemte for ”fra bonde til bord”-strategien, fordi der med rette argumenteres for en ændring af vores fødevaresystem. ”Jeg har derfor stemt for Europa-Parlamentets omfattende krav, som blandt andet omhandler bekæmpelse af madspild, reduktion af pesticider, bedre dyrevelfærd og bæredygtige handelsaftaler.
Der er stor sandsynlighed for, at denne systemændring vil føre til højere priser i supermarkederne. Alligevel vil det virkelig koste os dyrt – både økonomisk, for vores sundhed og for klimaet – ikke at handle.”