Sidste år fik den hollandske naturminister Christine Van der Wal lov til at justere beskyttelsesstatussen for nogle plante- og dyrearter i Natura2000-gebieden til den nuværende status. Retten i Arnhem har afvist snesevis af landmænds protester mod den kontroversielle ændringsbeslutning.
Ifølge retten tillod europæisk lovgivning ikke ministeren at tage økonomiske hensyn (som landmændene havde krævet), men kun økologiske og fysiske. Retten fastslog, at naturtyperne allerede var medtaget, da Natura 2000-lovgivningen blev indført, men at deres naturtilstand kan være blevet forringet i de senere år.
I så fald kunne regeringen endda blive erklæret misligholdt af EU, hvis det såkaldte forringelsesforbud blev overtrådt, og ministeren ikke gjorde noget ved det.
Der var blevet indgivet mange klager til forskellige domstole i hele Holland over ministerens afgørelse. Retten i Arnhem behandlede cirka 70 sager ved flere høringer i midten af marts. De fleste af klagerne blev indgivet af gårde, der var bange for konsekvenserne af opdateringen. Miljøforeningen har også afgivet et svar for at forhindre, at beskyttelsen af Natura 2000 gebiTP4Tn bliver omgjort.
I dommen siger retten, at den er klar over, at (landbrugs)virksomheder er bekymrede over indflydelsen af denne beslutning på deres virksomheder. Mange af dem siger, at de ikke på forhånd var klar over, at udpegningen af Natura 2000-gebieden ville have en sådan indvirkning.
Desuden mærker bedrifterne i øjeblikket et enormt pres fra kvælstofproblemet, og de finder det urimeligt, at især landbrugssektoren ser ud til at lide under dette. Det er den omstridte ændringsbeslutning et godt eksempel på, for det ser nu ud til, at tidligere udpegede Natura 2000-gebieden kan justeres efterfølgende.
I den endelige dom stadfæster retten regeringsafgørelsen. Det skyldes, at ministeren i henhold til europæisk lovgivning er forpligtet til at sikre, at (beskyttelsen af) levesteder og arter i Natura 2000-gebieden er korrekt. Hvis aktuelle økologiske data viser, at arter eller naturtyper ikke er medtaget, er ministeren forpligtet til at rette den tidligere udpegning.
Det, ministeren burde have gjort tidligere, er at stille naturtypekortene til rådighed for eftersyn. Det gjorde ministeren ikke. Det ændrer dog ikke på udfaldet af sagerne, fordi naturtypekortene i klagesagerne stadig var tilgængelige, så landmændene kunne svare på dem i mere end et år. Det har mange af (landbrugs)virksomhederne ikke gjort.