Den Europæiske Unions økonomiske og politiske støtte til grundlæggende retsstatsreformer i Balkanlandene har indtil videre haft ringe effekt. Ifølge en undersøgelse fra Den Europæiske Revisionsret er der stadig problemer i disse lande med hensyn til dommernes uafhængighed, udbredt korruption og undertrykkelse af ytringsfriheden.
EU har givet disse lande hundreder af millioner af tilskud i tyve år for at støtte deres gradvise integration i Unionen. Den 1. juli 2013 blev Kroatien det første af syv lande til at tilslutte sig EU; Montenegro, Serbien, Republikken Nordmakedonien og Albanien er nomineret til at deltage.
Tiltrædelsesforhandlinger er allerede i gang med Montenegro og Serbien. Bosnien-Hercegovina og Kosovo er potentielle kandidatlande.
Der forventes ingen optagelse af nye EU-lande i de kommende år. Inden for EU opfordrer flere og flere mennesker til først at modernisere deres egen EU-organisation, herunder rækken af opgaver, beføjelser og finansiering. Nogle EU-medlemslande har erklæret sig åbenhjertige imod yderligere udvidelse af EU.
Europa-Kommissionen skal først gøre mere for at presse gennem retsstatsreformer på det vestlige Balkan, konkluderer den. Den Europæiske Revisionsret understreger også, at de betydelige tilskud hidtil ikke har været en succes.
I et indledende svar understregede talsmænd for EU-Kommissionen, at der er sket vigtige fremskridt i de seneste år, men erkendte samtidig, at der stadig er meget mere at gøre.
I rapporten bemærker Revisionsretten, at skylden ikke udelukkende bør ligge hos EU. Lokale myndigheder i kandidatlandene har også gjort for lidt for at opfylde EU-kriterierne, hedder det.
”Det betyder, at pengene til disse tiltag de facto er spildt, da der ikke kan være tale om en varig forandring. De fremskridt, der er gjort i løbet af de sidste to årtier, er fortsat meget beskedne."
"Dette truer igen bæredygtigheden af den ydede bistand. Igangværende reformer mister troværdighed, hvis de ikke giver håndgribelige resultater."