Finland har fremsat et nyt forslag om at bryde dødvandet omkring EU's flerårige budget (2021-2027). Det roterende finske formandskab foreslår at øge størrelsen på EU-budgettet til 1,07 procent af det europæiske bruttonationalprodukt (BNP). Det er mindre, end Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har bedt om, men mere end nogle EU-lande ønsker at betale.
Forslaget ligger omtrent mellem ønsker fra den nye Europa-Kommission (1,11 procent af EU BNP) og det nuværende budget (1,00 procent). Finland skærer 12 procent i Samhørighedsfonden for at støtte økonomisk svagere regioner. Landbrugsbudgettet vil også blive reduceret betydeligt, hvis det er op til Finland. Dette budget vil være 13 procent mindre.
Den nedskæring på 13 procent i udgifterne til landbrug rammer hårdt med landbrugslandene, men var faktisk allerede forventet og er indlysende. Ét hvert syvende år er budgettet for den fælles landbrugspolitik fastlagt, og for 7, 14 og 21 år siden blev det også advaret om, at for mange EU-penge går til landbrugsvirksomheder.
De efterfølgende valg i adskillige EU-lande, forvirringen omkring Brexit, den igangværende migrationskrise og frygt for en mulig ny finanskrise har bragt reformforhandlingerne af den fælles landbrugspolitik på et uheldigt sted. Midt i 2021 er Bruxelles på dagsordenen som startdato. At der allerede foretages betydelige nedskæringer er et dårligt tegn.
Det oprindelige forslag fra den (gamle) Kommission til det nye flerårige budget var allerede under kraftig ild. Tendensen var: endnu mindre penge til landbrug (søjle 1) og et yderligere skift til miljø- og klimaforanstaltninger (søjle 2) plus muligvis en lineær reduktion af det samlede landbrugsbudget med 10 procent. Det betyder en yderligere betydelig reduktion i indkomststøtte. Den nye (polske) landbrugskommissær Wojciechowski forblev for nylig klogt under sin høring i Europa-Parlamentet, ellers kunne han have pakket med det samme.
På 1,07 procent forbliver det finske forslag over størrelsen på det nuværende budget. Dette mod de ømme ben i fire nordlige EU-lande som Holland og Tyskland. De mener, at det europæiske budget ikke bør vokse, men bør falde på grund af Det Forenede Kongeriges afgang. Disse medlemsstater ønsker at holde budgettet på 1 procent af BNP.
Med deres synspunkt er disse fire regeringschefer på vej mod en konfrontation med de andre EU-lande, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, der betragter den konkrete udgiftsgrænse på 1% som urealistisk lav.
En skuffelse for de "usty fire", som brevforfatterne i Bruxelles kaldes, er, at Tyskland (den største långiver af EU) ikke sidder ved nulgrænsen. Ifølge de involverede ønsker forbundskansler Merkel ikke at underskrive sin underskrift, fordi hun finder de 1,00 procent for stive. Hun holder hænderne fri for et dyrere kompromis.