EU giver Britten endnu en Brexit-forsinkelse: højst tre måneder

Plenarmøde - Det Europæiske Råds og Kommissionens erklæringer - Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 17. og 18. oktober 2019

Den Europæiske Union giver Det Forenede Kongerige maksimalt tre måneders forsinkelse for Brexit som forventet. EU præsident Donald Tusk sagde det. Briterne kan også forlade tidligere end 31. januar, hvis skilsmisseaftalen er blevet godkendt tidligere af underhuset.


EU-ambassadørerne fra de 27 andre medlemsstater blev mandag formiddag enige om den tre måneders forsinkelse, som den britiske premierminister Johnson anmodede om. En hård Brexit uden aftale den 31. oktober forhindres således endeligt.


Den franske regering foretrak en kortere forsinkelse, men accepterede ikke desto mindre tre måneder. EU gør det imidlertid et strengt krav, at aftalen om afgangsbetingelser, som den indgik med Johnson i denne måned, ikke brydes op.
Selv om den franske regering modsatte sig en forsinkelse på tre måneder, er den nuværende "men det kan også være tidligere" tilsyneladende tilstrækkelig for Paris. Hvis det britiske parlament stadig vedtager en fratrædelsesordning, kan brexit være en kendsgerning den første dag i den følgende måned, for eksempel den 1. december.


EU ser ud til at antage, at en no-deal-brexit vil være på bordet den 31. oktober. Bruxelles-beslutningen giver den britiske premierminister Boris Johnson håb om at kunne afholde nyt valg i år, forudsat at han modtager støtte fra en del af oppositionen.


Senere i dag ønsker premierminister Johnson at genindsende sit forslag om at afholde parlamentsvalg i det tidlige. Oppositionen i Underhuset vil kun samarbejde om en skadelig no-deal Brexit er endeligt udelukket, og hvis Underhuset har godkendt alle beslægtede britiske love.


Disse 'tilknyttede love' kan stadig forårsage store problemer, fordi det for eksempel endnu ikke er klart, hvilken slags handelsaftale der skal indgås mellem Storbritannien og EU. Disse forhandlinger kan vare op til tre år. Især Labour-oppositionen mener, at en del af den britiske økonomi og handel på nogen måde bør forblive forbundet med EU.


Derudover har to oppositionspartier, LibDems og de skotske nationalister, fremlagt deres egne forslag til tidlige valg. Dermed overtages kontrollen med disse valg af parlamentet og ikke længere af den konservative regering. Dette forslag kan kun opnå et flertal, hvis et par dusin uenige Labour-politikere støtter forslaget. Inden for Labour er der ligesom i det regerende konservative parti en stor uenighed blandt politikere om, hvorvidt EU-medlemskab skal annulleres.


I teorien er det også muligt, at de to partier kommer til et fælles kompromis med det konservative parti, men i betragtning af de aktuelle politiske forskelle og fjendtlige holdning mellem de britiske partier synes det umuligt.
Seneste meningsmålinger viser, at den potentielle skade for det konservative parti er meget mindre, fordi premierminister Johnson "har gjort noget". Arbejdskraft fører på den anden side til et stort tab af meningsmålinger, fordi mange modstandere af Brexit vil gå til LibDems eller skotske nationalister eller De Grønne, der kan starte en valgkampagne for at blive i EU.