EU-landene skal fremskynde procedurerne for flere vindmøller

EU-landene bliver nødt til at forkorte og forenkle deres anlægsprocedurer for vindmølleparker, hvis de skal nå deres mål for reduktion af drivhusgasser.

Faktisk er det kun Tyskland, der har tilpasset godkendelsesprocedurerne tilstrækkeligt til de seneste EU-klimamål. Det fremgår af årsrapporten fra brancheorganisationen WindEurope, som blev offentliggjort i denne uge.

Den Europæiske Union ønsker at halvere sin udledning af drivhusgasser på syv år i forhold til 1990. Derudover skal vind- og solenergi udgøre mindst 45 procent af det samlede energiforbrug. Vindenergi spiller en nøglerolle, men ifølge WindEurope halter dens udrulning bagud. Det samme gælder nye investeringer i europæisk vindenergi.

Holland ønsker at fordoble sin vindenergikapacitet i de kommende år. Tre nye geieden er derfor blevet udpeget i Nordsøen, hvor hundredvis af nye vindmøller kan installeres. Derudover er den tidligere betegnelse af to andre gedeieden blevet bekræftet. Det baner vejen for vindmølleparker med en samlet kapacitet på 10,7 gigawatt, nok til at forsyne millioner af husstande med grøn energi. 

Vindmølleparkerne skal bygges over de næste otte år. Der vil blive indført udbudsprocedurer, hvor virksomheder kan angive de betingelser, hvorunder de ønsker at gøre det. Der gælder andre procedurer for disse parker til søs end for de regionale VE-overgange, hvor provins- og kommunale myndigheder også er involveret.

Europa har nu 255 gigawatt vindenergikapacitet. Der tilføres nu omkring 20 gigawatt årligt. Men for at nå målene skal der i gennemsnit lægges 31 gigawatt til om året. Især Tyskland fører an; tilladelsesproceduren dér er blevet halveret til to år. Andre regeringer bør følge det eksempel, fordi tilladelser stadig er flaskehalsen for den europæiske vindenergisektor ifølge vindenergiparaplyen.