Den Europæiske Union skal hurtigt styrke sit militære forsvar, da Rusland kan være klar til en konfrontation inden for seks til otte år. Den nye EU-forsvarskommissær Andrius Kubilius, tidligere premierminister i Litauen, Ruslands nabo, gav denne advarsel..
Kubilius blev udpeget af kommissionsformand Ursula von der Leyen til at styrke samarbejdet i våbenindustrien. Han ønsker, at EU-landene skal bruge flere penge på produktion og fælles indkøb af europæiske våben. Han ønsker også, at virksomhederne samarbejder mere på tværs af grænserne.
Hvis det stod til Europa-Parlamentet, kunne Ukraine gå et skridt videre med at angribe mål i Rusland. Fra nu af skal vestlige våben også kunne bruges til at ramme militære mål i Rusland. Landet skal jo have evnen til fuldt ud at forsvare sig selv. Parlamentet skærper også foranstaltningerne mod Moskva yderligere.
I en vedtaget resolution ønsker MEP'erne, at medlemslandene ophæver deres nuværende restriktioner for Ukraine. Disse sikrer, at vestlige våben ikke må bruges mod legitime militære mål i Rusland. Hvis disse regler fjernes, kan Ukraine forsvare sig mere effektivt, lyder begrundelsen. Teksten blev godkendt med 425 stemmer for, 131 stemmer imod og 63 hverken for eller imod.
I øjeblikket kan Ukraine ikke forsvare sig ordentligt og er fortsat målet for russiske angreb på dets borgere og infrastruktur. At tage restriktionerne af bordet burde medføre flere ændringer i dette, mener parlamentet. Ydermere skal EU-landene selv øge deres direkte bistand til ukrainerne, fordi den har været betydeligt faldende i nogen tid.
MEP'er gentager deres opfordring til medlemsstaterne om at opfylde deres løfte fra marts 2023. Landene sagde derefter, at de ville levere en million kugler og anden ammunition til Ukraine. Leveringen af våben, luftforsvarssystemer og ammunition, herunder TAURUS-missilerne, skal også fremskyndes. De tror fortsat på, at alle EU-lande og NATO-allierede bør forpligte sig til årlig militær støtte til Ukraine.
Dertil kommer sanktionerne, som blev indført efter den russiske invasion af Ukraine og siden er blevet skærpet. MEP'er fordømmer Irans nylige overførsel af ballistiske missiler til Rusland. De opfordrer derfor til strengere sanktioner mod både Teheran og Nordkorea for deres involvering i at støtte Ruslands krig mod Ukraine.
Yderligere bør flere kinesiske personer, virksomheder og institutioner tilføjes til EU-sanktionslisten. Og der bør være stærkere foranstaltninger til at tackle problemet med omgåelse af sanktioner fra EU-baserede virksomheder. Russiske statsaktiver, som blev frosset efter invasionen i 2022, bør beslaglægges af parlamentet. Ukraine kan kompenseres for dette.
MEP Reinier van Lanschot (Volt) går ind for den valgte kurs. »Ukrainerne beder os simpelthen om at løsne deres hænder og tillade dem at angribe de militære mål, som Rusland bruger til at terrorisere ukrainske borgere. I denne krig forsøger det ene land at erobre det andet. Så man skaber ikke varig fred ved at tvinge forsvareren til at overgive sig. Man skaber det ved at stoppe aggressoren,« siger hollænderen, der selv var i Kiev for at forske.
Det hollandske CDA MEP Ingeborg ter Laak siger: 'Europa bidrager økonomisk og sender våben. Dette ser dog ikke ud til at være en utilstrækkelig afskrækkende virkning for Rusland. Vi skal derfor i fællesskab ophæve forbuddet mod brug af våben på russisk territorium. Kun hvis vi står sammen, kan Ukraine effektivt forsvare sig selv og vise Rusland, at det ikke har nogen forretning der. Kun på den måde vil der opstå fred«.