De seneste års EU-politik om at øge fødevareproduktionen gennem dambrug og akvakultur har ikke givet konkrete resultater. En rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at den europæiske akvakulturproduktion nærmest er gået i stå. De tilgængelige to milliarder EU-tilskud er næsten ikke blevet brugt.
Akvakultur er en vigtig del af EU blå økonomi strategi. Ifølge Bruxelles bidrager det til fødevaresikkerhed og fremmes af den europæiske grønne aftale som en kilde til proteiner med et lavere CO2-fodaftryk.
Akvakultur omfatter opdræt af fisk, krebsdyr, skaldyr, alger og andre vandlevende organismer. Opdræt finder sted i hav-, brak- eller indre farvande samt kommercielt i bassiner med vandrecirkulationssystemer.
I 2020 var den samlede EU akvakulturproduktion 1,1 millioner tons, eller mindre end 1 % af den globale total. Spanien, Frankrig, Grækenland og Italien er de vigtigste akvakulturproducerende EU-lande. Tilsammen tegner de sig for cirka to tredjedele af den samlede EU-produktion.
Med rigelig økonomisk støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond var EU-landene i stand til at sikre akvakulturens langsigtede levedygtighed og opnå økonomiske fordele. Resultaterne afventer dog stadig, og ifølge Revisionsrettens revisor kan de endnu ikke måles pålideligt.
"I de seneste år har EU kastet sit net bredt ud over det meste af akvakultursektoren, da denne sektor udgør en vigtig del af dens blå økonomi-strategi. Men hun mangler desværre nettet,” sagde Nikolaos Milionis, ECA-medlemmet, der ledede revisionen.
På trods af de 1,2 milliarder euro, der er til rådighed for perioden 2014-2020, bemærker revisorerne, at den samlede EU-akvakulturproduktion er gået i stå. I Italien og Frankrig (de to største akvakulturproducenter) er produktionen endda faldet. Antallet af akvakulturbrug er faldende, og antallet af arbejdere i denne sektor er også faldet mellem 2014 og 2020.