Dansk 
Nederlands 
English (UK) 
Français 
Deutsch 
Ελληνικά 
فارسی 
Русский 
Español 
Svenska 
Den Europæiske Union skal have flere beføjelser og blive mere beslutsom. EU-politikere bør også have mere magt, og nogle gange bør EU-landenes vetoret afskaffes. Derfor bør nogle europæiske traktater revideres, mener Europa-Parlamentet.
Torsdag vedtog Europa-Parlamentet en ikke-bindende beslutning, der opfordrer medlemslandene til at arbejde med en sådan innovation og indkalde til en konference om det. For eksempel ønsker MEP'erne at slippe af med regeringsledernes vetoret, når det kommer til sanktioner eller nødsituationer. Nu skal alle EU-lande blive enige om dette – enstemmighed.
Tingene skal ændre sig ikke kun i beslutningsprocessen mellem ministrene og EU-landene, men også i Europa-Parlamentet. For eksempel ønsker parlamentarikerne, at de selv skal kunne fremsætte, ændre eller trække love tilbage. Dette lægger mere magt i hænderne på politikerne og gør dem til en del af lovgivningsprocessen.
Parlamentets beslutning stammer fra Konferencen om Europas Fremtid, hvor der blev ført omfattende diskussioner med regeringer, borgere og organisationer om, hvordan man kommer videre med det europæiske projekt. De 27 medlemslandes stats- eller regeringschefer mødes den 23. og 24. juni. Ifølge EP skal der under dette EU-topmøde træffes beslutninger om modernisering af EU.
Den belgiske MEP Guy Verhofstadt (Open VLD) sagde, at det, delvis på grund af den nuværende enstemmighedsregel, tog tre måneder at komme til sanktioner mod Rusland.
Det er kendt, at den franske præsident Macron tidligere har argumenteret for moderniseringen af EU og også ønsker at udvide rækken af opgaver på det økonomiske og industrielle område. Derudover vil han have mere at sige til ministrene og mindre til EU-organer.
Macron er også kendt for kun at diskutere optagelsen af nye medlemslande 'efter at EU har fået sit eget hus i orden'. På EU-topmødet i slutningen af denne måned, primært på grund af den russiske krig mod Ukraine, vil medlemskabsprocedurerne for Ukraine, Moldova og Georgien være på dagsordenen.
Det er ikke de eneste lande, der ønsker at tilslutte sig EU. Tyrkiet har været et kandidatland i 23 år, det samme har Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Albanien. Derudover er der potentielle kandidatlande i Kosovo og Bosnien-Hercegovina. De er et skridt længere væk fra et medlemskab.
