Undersøgelser om nytten og effekten af EU-støtte til mejeriindustrien

Foto af Mehrshad Rajabi på Unsplash

Den Europæiske Revisionsret undersøger, om midlertidige støtteforanstaltninger til mejerimarkedet har fungeret godt. Fra 2014 til 2017 involverede denne midlertidige støtte mere end 740 millioner euro.

EU-støtten var beregnet til sektorer, der blev beskadiget af et russisk forbud mod europæiske mejeriprodukter. Det var en gengældelse for den europæiske embargo mod russiske virksomheder på grund af den russiske annektering af den ukrainske halvø De Crimea.

For at forhindre, at mejeripriserne falder til et uholdbart lavt niveau, blev der oprettet et europæisk sikkerhedsnet for at eliminere en del af overskuddene. I 2014-2015 faldt priserne for mælkeproducenter med ca. 10 cent pr. Liter til ca. 30 cent. Europa-Kommissionen mente, at mælkesektoren havde markedsforstyrrelser. EU-landene var i stand til at supplere EU-finansieringen fra deres egne nationale budgetter.

"Mælkeproducenter har oplevet et markant fald i deres indkomst," sagde Nikolaos Milionis fra Den Europæiske Revisionsret. Dette organ styrer kontrollen med de trufne foranstaltninger. De vil kontrollere, om EU-beløbene er blevet brugt godt til at hjælpe mælkeproducenter med at tackle krisen.

Rettens revisorer vil gennemføre revisionsbesøg i Frankrig, Italien, Irland og Finland for at se, hvordan EU-foranstaltningerne blev implementeret i praksis. De største producenter af komælk er Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Holland, Polen og Italien. To tredjedele af al mælk, der er forarbejdet af mejeriselskaber, bruges til produktion af ost og smør.

Den endelige rapport fra Den Europæiske Revisionsret forventes offentliggjort i slutningen af 2020.