Frankrig vil varetage formandskabet for EU i de næste seks måneder. Dette midlertidige formandskab vil hovedsageligt blive domineret af den fremtidige konference om modernisering af budgettet og procedurerne inden for EU.
Derudover ønsker den franske præsident Manuel Macron at udvide EU'erens opgaver markant i den internationale økonomi, hvilket ikke er noget alle EU-lande er begejstrede for.
Efter de seneste beslutninger om den nye fælles landbrugspolitik (CAP), er der næppe at forvente nye større beslutninger på landbrugsområdet under det franske formandskab. Den franske LNV-minister Julien Denormandie skal dog i gang med indførelsen af de første jord-til-bord-foranstaltninger, men han skal frem for alt sikre, at kommissær Janusz Wojciechowski ikke går for hurtigt.
For landbruget kan den mest gunstige ændring forventes af nye handelsaftaler. Frankrig ønsker beskyttelse mod import af (billigere) fødevarer, der ikke er lavet efter europæiske (miljø)kriterier. Med princippet om gensidighed for import og egen produktion ønsker Frankrig at forhindre, at miljø- og klimalovgivningen i EU svækker EU-landmændenes konkurrenceposition i fremtiden.
Denormandie advarer om, at Green Deal på ingen måde må føre til en flytning af produktionen fra EU. I Frankrig er der bred enighed om, at det indenlandske oksekødsmarked skal beskyttes, og at frihandelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande derfor ikke bør træde i kraft.
Det nye franske formandskab planlægger også at sætte import af skovrydningsfri soja, palmeolie og oksekød på dagsordenen, men det er usandsynligt, at EU-miljøministrene bliver enige om dette i juni. Miljøministrene behandler også strategien for jordbundsbeskyttelse. Men heller ikke her kan der træffes nogen beslutning endnu, så meget desto mere som meningerne i EU-medlemslandene stadig er meget forskellige.
De handelsaftaler, der i øjeblikket forhandles med New Zealand og Australien, vil sandsynligvis møde franske bekymringer på grund af konkurrencen om animalske produkter i Frankrig. Ifølge den franske læsning er forbruget af lokale produkter en patriotisk pligt.
Frankrig ønsker derfor at erstatte sojaimport med mere sojadyrkning inden for EU. Højere fødevareimport, især for frugt og grøntsager, er også et stort problem i Frankrig. Frankrig har mere end fordoblet sin fødevareimport i de sidste tyve år.
Selvforsyning med fødevarer er af strategisk betydning i Frankrig. For franskmændene er selvforsyning med fødevarer et spørgsmål om national uafhængighed og et tegn på et lands politiske styrke.