Den 'fransk-tyske akse' inden for Den Europæiske Union har nået et ledende kompromis om finansieringen af den nye corona mega-fond. Dette fjerner også en vigtig hindring for det nye flerårige budget EU for 2021-2027.
Den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel blev enige om en europæisk hjælpefond på 500 mia. EUR for at blive en del af en revideret mandat for Den Europæiske Union. Mest bemærkelsesværdigt får næsten ingen EU-lande nøjagtigt det, de ønsker, og de fleste lande bliver nødt til at udholde noget, de ikke ønskede indtil nu.
Derudover undgår Macron og Merkel den kontroversielle splittelse af, om betalinger fra den nye koronafond nu er ubetingede gaver eller tilskud eller tilskud og lån på betingelser. De siger heller ikke, hvilket land der kan modtage hvor meget, og hvilket land der skal bidrage med hvor meget.
Regeringscheferne for de sydeuropæiske lande Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Portugal og Cypern var fælles klare i sidste uge: EU måtte komme med en genopretningsfond på 1,5 milliarder euro så hurtigt som muligt, tre gange så meget end nu på forhandlingsbordet. Så de får ikke det, de har bedt om, og skal bare vente og se, hvor meget de vil eller ikke skal betale tilbage.
Den sydeuropæiske anmodning blev ikke modtaget varmt af de ('stærke økonomier') nordeuropæiske medlemslande som Holland, Tyskland, Østrig, Danmark og Finland. De synes, at 1,5 milliarder euro er for meget, er imod en donation, er mere interesserede i et lån og synes, at september stadig er for tidligt. Kansler Merkel erkendte i sidste uge, at Tyskland fremover bliver nødt til at bidrage mere til EU-overførslen.
”Målet er at komme stærkere og solidarisk ud af denne krise som Europa,” sagde Merkel. ”Det er, hvad disse penge er til. Denne ekstraordinære engangsindsats er designet til at støtte de lande, der er hårdest ramt. ”
De nu beregnede 500 milliarder skal lånes af Den Europæiske Union på kapitalmarkedet (renten er i øjeblikket lave), hvor de 27 EU-lande hver skal garantere en del (endnu ikke navngivet). Den tilladte gæld i Europa skal øges, siger Macron og Merkel.
Dermed ser de ud til at tage et skridt i retning af udstedelse af 'euroobligationer' (gældsværdipapirer), som hidtil har kollideret med en tysk 'nein'. Derudover baner Macron + Merkel vejen for at tappe 'nye indtægtskilder' inden for EU-budgettet, jargon for nye skatter på europæisk skala.
Med EU-afgifter kan du tænke på en internetafgiftsskat eller en CO2-klimafgift på importprodukter, en miljøafgift på engangsflasker eller en europæisk kilometerafgift til bilbrug. Ifølge de to ledere opstod finansieringsplanen efter høring af blandt andet Holland og Italien.
Kansler Merkel kaldte det fransk-tyske kompromis nåede nu ”kortsigtet plan”. Planerne for mellemlang og lang sigt er endnu ikke udarbejdet. Der er stadig usikkerhed om, hvem (hvilke lande) i sidste ende skal betale / tilbagebetale megagælden, og om det er baseret på de nuværende EU-fordelingsnøgler, eller om de stærkeste skuldre skal bære de tyngste byrder.
Derudover nævnes der ingen rater, hvilket betyder, at mega-gælden også kan erklæres 'kun for renter' som 'evige lån'. Ifølge Macron er europæisk solidaritet vigtig i kampen mod krisen.
Det finansielle kompromis, der nu præsenteres, er stort set i tråd med det tidligere fransk-tyske strategidokument ('ikke-papir') om Den Europæiske Unions fremtid og de reformer og moderniseringer, som Paris og Berlin ønsker. Briternes Brexit-afgang ville blive brugt til grundigt at undersøge EU-organisationen og EU-opgaverne. Drivkraften herfor ville blive givet under det franske formandskab for EU i slutningen af 2020 og ville blive afsluttet under det tyske formandskab i begyndelsen af 2020 ('Merkels farvelparti')
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen bifalder forslaget, der "med rette understreger behovet for at arbejde hen imod en løsning baseret på det europæiske budget". Ifølge hende går det "i retning" af den plan, som selve udvalget arbejder på. Forslaget, der består af det ændrede EU flerårige budget (MFF) og en koronaindvindingsfond, vil blive præsenteret næste onsdag.
Forbindelsen mellem disse to store økonomiske filer synes ikke at være en god nyhed for de østlige EU-medlemsstater, der er stærkt afhængige af økonomisk støtte fra de nuværende EU-strukturfonde, landdistriktsinvesteringer, landbrugsstøtte og andre specifikke fordele.
Fordi den nye EU-klimapolitik ('Green Deal') vil blive inkluderet i dette flerårige budget, frygter østlige EU-lande som Polen, Litauen, Rumænien og Bulgarien, at deres elskede tilskud vil blive 'konverteret' til Green Deal-tilskud. Alle 27 EU-lande skal i sidste ende godkende planen, før den kan implementeres.