Ukraines og otte andre landes optagelse i EU vil betyde, at landbrugsstøtten til de nuværende 27 EU-lande skal reduceres med omkring tyve procent.
Det fremgår af en beregning fra Financial Times om de økonomiske konsekvenser af at optage nye EU-medlemslande. Et uformelt topmøde med fyrre europæiske premierministre og præsidenter vil blive afholdt om dette denne weekend i Granada, Spanien.
Bruxelles lovede Ukraine tidligere i år, at det ville træffe en beslutning om EU-medlemskab i december. Otte andre europæiske lande (Moldova, Georgien og de seks Balkanlande) har ventet på optagelse i flere år, fordi EU først skulle sætte sit hus i stand. På grund af den russiske krig mod vest kan dette ikke vente længere.
Under de nuværende EU-regler vil Ukraine efter optagelse modtage 96,5 mia. EUR over de første syv år under den fælles landbrugspolitik (CAP) og yderligere omkring 90 mia. EUR fra andre EU-fonde, såsom Samhørighedsfondene.
Estimater fra Financial Times tyder på, at ankomsten af ni nye deltagere vil gøre de nuværende medlemslande, Tjekkiet, Estland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta, ikke længere berettiget til en sådan finansiering.
Udarbejdelse af en ny europæisk landbrugspolitik (for perioden 2025 – 2027) bliver en opgave for den nye EU-kommission, der tiltræder efter valget i juni 2024.
Den tidligere store udvidelse af EU kom efter Murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud. I 1993 blev de fleste østeuropæiske lande tilbudt udsigten til optagelse og i 2004 kom ti nye medlemslande faktisk med: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen, suppleret med Malta og Cypern. Bulgarien og Rumænien fulgte efter i 2007.