Hollandske mælkeproducenter stadig i EU top fem

Selv efter afskaffelsen af mælkekvoterne i 2015 er Holland et af de fem mest konkurrencedygtige mejerilande i EU. Sammen med Belgien, Luxembourg, Danmark og Irland udgør de den førende gruppe, hvor antallet af specialiserede malkekvægsbedrifter har været "relativt uændret" over de seneste ti år.

En ny videnskabelig irsk-hollandsk undersøgelse fremhæver, at det hovedsageligt er kooperativer, der har en "høj markedsandel" på mere end 50% i de skandinaviske lande, samt i Irland, Holland, Frankrig og Østrig. Disse store mælkeproducenter kan klare prisudsvingene på de europæiske og internationale mælkemarkeder.

Det forventes, at især små virksomheder får det svært i de kommende år. Undersøgelsen er udarbejdet af forskere fra det irske landbrugsinstitut Teagasc og dr.ir. Roel Jongeneel fra Wageningen WUR.

Undersøgelsesrapporten er udarbejdet for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og tager ikke kun hensyn til udviklingen af mælkeproduktionen i de seneste år til dato, men giver også anbefalinger for de kommende år. Eksempelvis bemærkes det, at antallet af mælkebedrifter i EU-landene er steget som følge af ankomsten af nye EU-medlemslande, og at den samlede produktion er steget som følge af afskaffelsen af mælkekvoten.

Men mejerisektoren i hele Europa har også gennemgået en række "strukturelle" ændringer i løbet af de sidste tyve år, herunder: en stor reduktion i antallet af mælkebedrifter; en generel stigning i mælkebedriftens gennemsnitlige størrelse; og et langsigtet fald i antallet af malkekøer. I en række EU-lande halter udviklingen af mejerisektoren betydeligt efter de nye tal.

Forskerne understreger, at miljøpolitikker – både på EU-niveau og i EU-lande – "øver en stigende indflydelse" på mejerisektoren. "Reduktion af drivhusgasemissioner og forbedring af vandkvaliteten har en stigende indvirkning på EU-mejerisektoren og er i nogle medlemsstater lige så, hvis ikke vigtigere, end den fælles landbrugspolitik." Sådanne forpligtelser truer med at forvirre, fremmedgøre og afskrække landmændene,” siger forfatterne.

Fremadrettet peges der på, at mælkeproduktionen fortsat vil have behov for økonomisk støtte fra den fælles landbrugspolitik EU, og at EU skal komme med 'instrumenter og incitamenter' (læs: økonomisk kompensation) for at reducere gødningsoverskuddet og at reducere udledningen af drivhusgasser. Det foreslås endda at indføre en form for CO2-afgift og et afregningssystem for nitrogenrettigheder, der kan sammenlignes med den nuværende handel med store industrivirksomheders emissionsrettigheder.

De første sonderende drøftelser afholdes allerede i officielle og politiske kredse i EU, og der udarbejdes planer for en ny fælles landbrugspolitik for perioden 2025-2030. Efter europaparlamentsvalget i juni skal der laves andre koalitionsaftaler i det nye EU-parlament, som skal implementeres af en ny EU-kommission fra 2025.