En israelsk fødevarevirksomhed har søgt om tilladelse i Storbritannien og Schweiz til at markedsføre dyrket kød.
Hermed kan begge lande, som ikke er EU-medlemmer, blive det første europæiske land, hvor kulturkød dukker op på butikshylderne. Den schweiziske godkendelsesprocedure tager omkring et år, den britiske halvandet år.
I EU ses kulturkød som en ny fødevare, hvilket betyder, at den europæiske fødevaremyndighed også i vid udstrækning vil teste og kontrollere slutproduktet, inden det bliver tilladt på markedet. Tidsrammen for EU ansøgningsprocessen er estimeret til at være minimum 18 måneder.
Kulturkød er 'kød', hvor der ikke er slagtet dyr, men som er dyrket i et laboratorium. Udover at redde dyreliv giver det også klimagevinster. Den globale kødindustri har en stor miljø- og klimapåvirkning. Alene i Holland forårsager det omkring 3,9 millioner tons CO2-udledning om året.
Der er store forskelle mellem de europæiske medlemslande med hensyn til tilladelsen af kulturkød. Mens Holland allerede har givet tilladelse til smagninger med offentligheden, ønsker Italien kulturkød helt verieden. Denne form for blandet reaktion i EU-landene kan skræmme investeringsvirksomheder væk, hvilket får dem til at søge andre steder.
Delft-baserede Meatable ser markeder for sit dyrkede kød hovedsageligt i Singapore og USA. I Singapore har dyrket kød været tilladt i flere år. For nylig gav USA også grønt lys for salget. Det hollandske firma kigger også på Israel, hvor kulturkød nu er tilladt.