Kvaliteten af overfladevand i Europa er i stigende grad under hårdt pres. Selvom EU har truffet foranstaltninger til at reducere forureningen i årtier, har næsten 60% af europæisk overfladevand stadig ikke status som "god", som krævet i det europæiske vandrammedirektiv (WFD).
De vigtigste kilder til forurening er gødning og kemikalier fra landbruget, som forurener vandet med næringsstoffer som nitrogen og fosfor, hvilket fører til eutrofiering. Derudover bidrager industrispildevand til kemisk forurening af floder, søer og kystvande.
Strukturelle ændringer af vandveje, såsom dæmninger og kanalisering, har også bidraget til økologisk tilbagegang, ifølge en ny rapport fra EU Environment Agency.
Overfladevand siges at være afgørende for at bevare biodiversiteten, men i mange regioner i Nordvesteuropa (inklusive Belgien, Holland og Tyskland) beskrives kvaliteten af vandområder over 90% som moderat, dårlig eller meget dårlig.
Den kommende revision af EU-retningslinjerne for jordforurening og tilgangen til kemisk udvaskning er derfor afgørende. Denne revision af rammedirektivet bør ikke kun forbedre vandkvaliteten, men også genoprette økosystemernes sundhed.
Udover den truende forurening af overfladevand, er Europa også nødt til at tage højde for klimaændringer, hvilket lægger yderligere pres på vandsikkerheden. Stigende temperaturer, skiftende nedbørsmønstre og plantetørke fører til øget vandstress i flere regioner, især i Sydeuropa. Vandområder som floder og søer bliver hurtigere forurenet, hvilket yderligere påvirker vandkvaliteten.