Gennemsnitlige landbrugsindkomster i EU steg mellem 2007 og 2018, men forblev på et relativt lavt niveau. Det gennemsnitlige driftsresultat steg i de ti år fra 28.800 til 35.300 euro.
De direkte EU landbrugssubsidier udgjorde i gennemsnit 28% af landbrugsindkomsten med store forskelle pr. Land. Det viser den seneste analyse af dataene fra Agricultural Accounting Information Network (BIN), der for nylig blev fremlagt af Europa-Kommissionens generaldirektorat for landbrug (GD AGRI).
Litauen havde den største andel af CAP -tilskud med 70%, efterfulgt af Finland og Estland med henholdsvis 67% og 66%. I modsætning hertil udgjorde præmier i Holland kun 9% af virksomhedernes indkomst. Dette gælder især inden for landbrug, mejeri og fjerkræ og blandede gårde, og meget mindre for vindyrkere og havebrug.
Der er imidlertid betydelige forskelle ikke kun mellem medlemsstaterne, men også mellem aldersgrupper og køn. De højeste beløb pr. Job blev genereret i den nordvestlige del af EU og de laveste i øst.
Virksomheder drevet af kvinder havde i gennemsnit 38% lavere indtægter. Ifølge rapporten har kvindelige virksomhedsledere en tendens til at drive mindre virksomheder, både i areal og produktionsmængde.
Som forventet afslører analysen også store forskelle mellem EU -landene med hensyn til virksomhedsstrukturer. De højeste aktiver findes i de hollandske og danske virksomheder med et gennemsnit på ca. EUR 3,1 mio. Og EUR 2,7 mio. Dette skyldes hovedsageligt de meget høje jordpriser og den store andel af investeringstunge udnyttelsesformer i disse to lande. Gårdene i Rumænien havde de mindste aktiver til 55.000 euro.
En gennemsnitlig gård i EU i 2018 var 37 hektar. Men også her er der betydelige forskelle. I Slovakiet var dette i gennemsnit 445 hektar, på Malta 3 hektar. Det meste af ejendommen ejes af andre. I hele samfundet var 56% af det dyrkede jord lejet.