Ny europæisk landbrugspolitik vil blive sat på sporet i de kommende uger

Det kan blive klart inden for få uger, om den grønne aftale og den europæiske klimapolitik bliver bremset. Der er ingen grund til at vente otte måneder på resultaterne af valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.

Men konturerne af en anderledes europæisk landbrugspolitik er ikke kun bestemt af Green Deal, Miljø og Klima. Ved starten af den europæiske valgkamp er der allerede mindst otte emner, der kan være retningsgivende for fremtidens EU-landbrug.

Den første overvejelse er udnævnelsen af den hollandske minister Wopke Hoekstra som ny klimakommissær. Han har stadig en »hård« jobsamtale foran sig i Strasbourg, formentlig i oktober, formentlig med Europa-Parlamentets miljøudvalg.

Hvis han bliver fundet mangelfuld, kan det tolkes som et signal om, at Europa-Parlamentet ønsker at holde fast i Frans Timmermans 'grønne' Klimakursus. Hvis formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er enig, kan hun gøre opmærksom på det allerede næste onsdag i sin årlige 'State of the Union'-tale.

Von der Leyen er under pres fra sine egne Kristendemokrater, der ønsker mindre Green Deal og Miljø og mere Landbrug og Landskab. Det er højst sandsynligt, at Von der Leyen ikke ønsker at brænde sine fingre, eller hun kunne vælge en 'flyvning frem'.

Bortset fra dette er det stadig uvist, om Bruxelles-politik vil være i stand til at dæmpe konflikten mellem (polsk) landbrugskommissær Janus Wojciechowski og de øvrige 26 kommissærer. Han har sin egen strategi, når det kommer til eksport af ukrainsk korn til EU-porte. Det argument inden for Von der Leyens kommissærteam kunne meget vel blive et spørgsmål om at bøje eller bryde.

Desuden skal Von der Leyen en uge senere (19. september) holde en tale "om fremtiden for landbruget" på en EPP-konference i sin 'egen' tyske delstat Bayern. Der afholdes regionsvalg i den generelt konservative sydtyske delstat den 8. oktober.

Resultatet kunne være et signal om, i hvilket omfang en mere retfærdig, mere agrarisk kurs vil føre til, at CDU/CSU-vælgere vender tilbage. Ifølge meningsmålinger ville der ske et skift til højre i EU-landene, men det viste sig for nylig ikke at være tilfældet i Spanien.

En uge senere (15. oktober) afholdes der parlamentsvalg i Polen, som også vil fokusere næsten udelukkende på landdistrikter og landbrug. Også der er spørgsmålet, om skuffede landboer og landmænd vil 'vende tilbage' til den konservativ-nationalistiske PiS-koalition. Det ukrainske kornspørgsmål, en truet grænseblokade og den oprørske EU-kommissær Wojciechowski er sikringerne i krudttønden. 

Og et par uger senere (22. november) afholdes der parlamentsvalg i Holland. Også der er spørgsmålet (delvis), om CDA-medlemmer, der er stukket af, vender tilbage, eller om vælgere, der er faldet fra, vil søge tilflugt i nye partier og nye politikere. Nu vil resultaterne af valg i Bayern, Polen eller Holland ikke rigtig være afgørende for EU-politikken, men de er en mulig indikator.

Meget mere afgørende er spørgsmålet om, hvorvidt landbrugets supermagt Ukraine vil blive optaget i Den Europæiske Union. Forhandlingerne herom starter den 16. december. Ti lande er nomineret til EU-medlemskab; nogle har været holdt i kø i årevis.

EU-landene skal snart tage stilling til, om EU først skal sætte sit eget hus i stand. Det var der allerede mere eller mindre aftalt efter, at briterne 'vandrede væk'. Hvis EU giver Ukraine prioriteret adgang på et accelereret grundlag, vil dette uden tvivl få konsekvenser for den fælles jordpolitik, uanset...