Sikkerhedskabler på havbunden opgave for NATO flåde; indtast evt

NATO-landene vil udvide deres militære kapacitet i Østersøregionen for bedre at beskytte kabler og rørledninger på havbunden. Alliancen vil holde ekstra tæt øje med regionen ved hjælp af blandt andet droner og marinesoldater. Det blev besluttet under NATO-topmødet i den finske hovedstad Helsinki. 

Siden starten af den russiske krig mod Ukraine er afgørende infrastruktur flere gange blevet angrebet, såsom rivning af kabler og rør med skibsankre, der trækkes hen over havbunden. NATO har mistanke om, at det sker på vegne af Moskva, blandt andet gennem lejede olietankskibe. 

Med sin skyggeflåde af skibe under udenlandsk flag omgår Rusland olieembargoen, der er indført på grund af landets aggressive krig mod Ukraine. Et skib, der menes at være en del af denne flåde, er mistænkt for at have revet adskillige kabler over omkring jul. Det kinesiske skib er blevet tilbageholdt af den finske flåde.

Ødelæggelse af rørene på havbunden truer forsyningen af elektricitet og brændstoffer, som Europa har brug for til sin økonomiske udvikling. Derfor udvides overvågningen med flådeskibe i Østersøen, herunder nogle hollandske.

Derudover bør de juridiske og juridiske muligheder udvides, sagde den tyske kansler Olaf Scholz forud for NATO-mødet i Helsinki. 

Spørgsmålet skal besvares, om marinesoldater fra et land har tilladelse til at gå om bord på et fremmed skib, hvis dette skib er mistænkt eller fanget i en hybrid trussel. Det er også stadig uklart, om denne boarding kan foretages af NATO.

NATO-chef Mark Rutte påpegede også i Europa-Parlamentet i Bruxelles mandag, at russiske terroraktiviteter mod et enkelt Østersøland stadig vil føre til et fuldt NATO-svar. Putin skal vide, at hvis han gør noget i Østersøområdet, vil han ikke kun påvirke de lande, men alle NATO-lande, og at han også skal forholde sig til Berlin, London og Haag, var hans advarsel til Moskva.

Litauens forsvarsminister Dovilė Šakalienė sagde, at hun har talt med Sverige, Finland, Estland, Letland, Polen og Holland, og de er enige om, at der er et "presserende behov" for at revidere international lov, så der blev grebet ind mod former for hybrid krigsførelse. Det kan ifølge kansler Scholz omfatte specifikke sanktioner mod skibe, rederier og andre virksomheder.