På grund af uenigheder i den tyske koalition må EU udskyde indførelsen af kædeansvar og obligatoriske forholdsregler for (mellem)store virksomheder. De to liberale FDP-ministre Lindner (Finans) og Buschmann (Justice) mener, at den europæiske nye due diligence-lov afviger for meget fra den eksisterende tyske lov om kædeansvar.
Ifølge FDP-medlemmer går den planlagte EU-lov langt ud over, hvad der anses for praktisk og rimeligt, og de frygter, at det vil få negative konsekvenser for den tyske økonomi. Spærrepositionen blev på forhånd mødt med skarp kritik fra politikere fra SPD og De Grønne, der også er på kant med FDP-medlemmerne om finansieringen af den ønskede landbrugsomstilling.
Som i andre EU-lande undlader ministre inden for den tyske koalition at stemme om EU-beslutninger i tilfælde af politiske uenigheder. Fordi Italien også undlod at stemme i Bruxelles i sidste øjeblik, fik forslaget ikke det nødvendige to-tredjedeles flertal.
På grund af blokaden i Tyskland er godkendelsen af den europæiske forsyningskædelov midlertidigt standset. Det rejser spørgsmålet, om direktivet kan vedtages inden valget til Europa-Parlamentet i begyndelsen af juni. Holland har (som nogle andre EU-lande) allerede en due diligence-ordning som en del af Corporate Social Responsibility Act, men den er (stadig?) begrænset og frivillig.
I Tyskland har der været en national lov i kraft siden 2023, der pålægger store virksomheder at sikre overholdelse af internationale menneskerettigheder og miljøstandarder i deres egne forsyningskæder. EU-loven vil gælde for virksomheder med 500 ansatte eller mere, herunder virksomheder, der ikke har deres hovedkvarter i et af EU-medlemslandene, men som genererer høj omsætning i EU.
I henhold til 'omhyggelig styringsregler' skal virksomheder ikke kun vurdere deres egne handlinger for menneskerettigheder og konsekvenserne for miljø og klima, men også deres (råvare)leverandørers og deres kunders. Overtrædelser kan også medføre bøder.
Mindre virksomheder med mindst 250 ansatte vil skulle overholde reglerne, hvis 20 millioner euro af deres omsætning opnås i tekstilindustrien, landbruget og fødevareproduktionen eller udvinding og forarbejdning af mineralske råvarer.
Det ville betyde, at (f.eks.) fødevareforarbejdningsvirksomheder ikke kun skulle kontrollere, om deres leverandører af kartofler, løg eller sukkerroer overholder EU-reglerne om pesticider, men også (f.eks.) om deres købere betaler den lovpligtige mindsteløn.