Klimatiltag er afgørende for at gøre landbrugs- og fødevaresystemer fremtidssikret. Selvom klimaregler påvirker fødevarepriserne overalt, er forskellene store per kontinent. I rige lande kan øgede produktionsomkostninger absorberes i de lange produktionskæder, mens der i fattigere lande kan opstå fødevaremangel på grund af 'uoverkommelige prisstigninger'.
De stigende udgifter til fødevarer er drevet af faktorer som energiomkostninger, geopolitiske spændinger, mangel på arbejdskraft og afgrødesvigt på grund af klimaændringer, siger en ny undersøgelse fra et tysk universitet.
Ironisk nok er fødevareproduktionen i sig selv en væsentlig bidragyder til klimaforandringerne. Tiltag som CO2-prissætning og at gøre landbruget mere bæredygtigt medfører dog omkostninger, der påvirker både producenter og forbrugere. Spørgsmålet er: hvem betaler for disse klimaregler for fødevareproduktion?
Ifølge en undersøgelse fra Potsdam Institute for Climate Research (PIK) spiller regionale værdikæder en nøglerolle. I rige lande som USA udgør landbrugsomkostningerne mindre end 20% af den samlede fødevarepris sammenlignet med 70% i regioner som Afrika syd for Sahara. Denne forskel illustrerer, hvordan fødevarekæder fungerer på verdensplan.
Forbruget af forarbejdede produkter har et stort økologisk fodaftryk. I rige lande bruger indbyggerne meget på luksusprodukter og på at spise ude, mens basisfødevarer i fattigere lande forbruger en større del af indkomsten. Klimatiltag har derfor en alvorlig indvirkning på forbrugere i lavindkomstlande. Producenter i disse regioner videregiver prisstigninger direkte på en-til-en-basis, hvilket truer fødevaresikkerheden.
PIK-undersøgelsen simulerede to scenarier: et, hvor klimaforanstaltninger er strengt anvendt, og et, hvor alt forbliver det samme. I rige lande vil forbrugerpriserne stige med en faktor 1,25 i 2050, mens priserne vil stige 2,73 gange. I de fattigere lande er virkningerne mere alvorlige: forbrugerpriserne steg med en faktor 2,45 og producentpriserne med 3,3.
Uden ambitiøs klimaindsats risikerer verdens befolkning endnu højere fødevarepriser på grund af ekstreme vejrbegivenheder og forstyrrede forsyningskæder. Investeringer i bæredygtigt landbrug og fair CO2-priser kan hjælpe med at overvinde disse udfordringer. Økonomisk støtte til udsatte befolkningsgrupper og regioner er afgørende for at gøre overgangen retfærdig og garantere tryghed, konkluderer den tyske undersøgelse.