Østrigs præsident Alexander Van der Bellen har besluttet at udnævne Karl Nehammer, lederen af det konservative ÖVP, som formator for en ny koalitionsregering. Dette skete, efter at ingen partier syntes villige til at samarbejde med Herbert Kickl fra den yderste højrefløj FPÖ.
Det kontroversielle parti opstod som det største parti ved parlamentsvalget i begyndelsen af oktober; FPÖ vandt mere end 29% af stemmerne, men ingen ønsker at danne en regering med den pro-Putin-politiker. Præsident Van der Bellen (De Grønne) har nu givet Nehammer opgaven med at bryde dødvandet.
Nehammer står nu over for udfordringen med at danne en brugbar koalition, i hvert fald med den socialdemokratiske SPÖ. Selvom der er vigtige politiske forskelle, især på skattereform og klimapolitik, er deres koalition den mest sandsynlige mulighed, suppleret med støtte fra De Grønne og/eller fra det liberale Neos. En to-parti koalition af ÖVP og SPÖ har kun et flertal på én mand. De liberale og grønne kunne være effektive komplementære partnere i dette scenarie.
De Grønnes rolle kan være en balance mellem centrum-højre og centrum-venstre synspunkter. Deres dominans ligger hovedsageligt i miljøpolitik og social retfærdighed, hvilket kan vise sig vanskeligt i forhandlinger med det mere traditionelt orienterede ÖVP.
Derudover er de neoliberale fortsat en attraktiv mulighed, især på grund af deres vægt på nødvendige økonomiske reformer og progressive politikker, som kunne være attraktive for både ÖVP og SPÖ.
Regionsvalget om få måneder bliver afgørende for den videre positionering af det højreradikale FPÖ og deres eventuelle indflydelse på den fremtidige regeringspolitik. Spørgsmålet er, om det vil lykkes ÖVP-leder Nehammer at skabe en varig koalition i de kommende uger, eller om Østrig vil stå over for en længere periode med politisk ustabilitet.
I sidstnævnte tilfælde vil regionsvalget være endnu en test for de østrigske politiske partier. Hvis Nehammer med succes bryder dødvandet, kan dette styrke hans ÖVP, men en mislykket formation kan yderligere spille FPÖ i hænderne og forårsage mere splittelse i østrigsk politik.