I Tyskland har højesteret afsagt en vigtig dom om gødningsloven med betydelige juridiske og politiske konsekvenser. Det er nu blevet fastslået på højeste niveau, at den tyske regering med rette har øget antallet og størrelsen af udsatte mennesker. Som følge heraf kan der spredes mindre eller ingen gødning i sådanne 'rådne områder'.
Dommen understreger behovet for yderligere grundvandsbeskyttelse og bekræfter behovet for streng overholdelse af miljøstandarder i landbrugssektoren. I sidste uge gjorde EU det klart, at det vil tage strengere skridt mod nitratforurening af jord og drikkevand. I sidste uge indledte Bruxelles overtrædelsesprocedurer mod Irland, Flandern og Østrig.
Den tyske gødningslov har ført til megen debat i mange år, ikke kun mellem natur- og miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer, men også mellem politiske partier og mellem den føderale regering og de seksten tyske delstater. Til dels på grund af dette dødvande har kampen mod nitratforurening nærmest stået i stå i årtier. Først efter at Den Europæiske Union i sidste ende truede med at opkræve millioner i bøder, ændrede dette sig.
Højesteret har nu fastslået, at ikke kun de nuværende 'rotearealer' skal bibeholdes, men også at gødningsreglerne skal strammes for effektivt at beskytte vandkvaliteten. Det har den tyske centrum-venstre-koalition allerede stillet forslag om. Snart skal landmændene måle og holde styr på deres gødningsforbrug og så vidt muligt forhindre skadelige stoffer i at komme ud i miljøet.
BMEL-landbrugsminister Cem Özdemir står derfor over for en vanskelig opgave. Hans stramninger møder stærk modstand fra forskellige tyske stater og landbrugsorganisationer. Kritikken fokuserer hovedsageligt på de økonomiske konsekvenser og gennemførligheden af de skærpede regler for landbrug.
Özdemir overvejer nu at udsætte sine nye gødningsregler i flere måneder, muligvis på grund af delstatsvalget i september. Tre stater med en stærk landbrugsbaggrund vil så gå til valg, og den politiske følsomhed omkring dette emne er høj.
Udskydelsen skulle give plads til yderligere forhandlinger og justeringer for at skabe bredere opbakning i mæglingsudvalget. Repræsentanter for staterne og den føderale regering forsøger at nå frem til et kompromis. Denne proces er kompleks og tidskrævende, men afgørende for at finde en bæredygtig løsning.