Den libyske krigsherre Khalifa Haftar har afvist en opfordring fra Tyrkiet og Rusland om våbenhvile i Libyen. I stedet bebudede han fortsættelsen af sine militære operationer. Han afviste også en opfordring til våbenhvile efter møde med præsident EU Michel. EU-ledere talte også med udsendelser fra den libyske regering.
Haftar siger, at en genoplivning af landets politiske proces og stabilitet kun kan sikres ved "udryddelse af terroristgrupper" og opløsningen af militser, der kontrollerer hovedstaden, Tripoli.
Libyen styres i øjeblikket af duellerende myndigheder, hver med sin egen hær og hver med støtte fra (delvis udenlandske) militser. Haftars regering støttes af De Forenede Arabiske Emirater, Jordan og Egypten samt Frankrig og Rusland. Regeringen i Tripoli modtager bistand fra Tyrkiet, Qatar og Italien.
Haftars tropper lancerede en offensiv mod hovedstaden i april, som sæde for den FN-anerkendte regering af premierminister Fayez al-Serraj. Haftar-militsen overtog den vigtige kystby Sirte denne uge.
EU insisterede også på våbenhvile denne uge. Både premierminister al-Serraj og Haftar var onsdag i Rom for møder med den italienske premierminister Giuseppe Conte. Conte forsøger at spille en formidlende rolle i at skabe våbenhvile.
Det tyrkiske parlament godkendte torsdag indsættelsen af tropper i Libyen efter en separat aftale om afsendelse af militære eksperter og våben underskrevet i december. Den libyske nationale hær (LNA) i Haftar med sin overlegne luftkapacitet og støtte fra regionale magter har indtil videre draget fordel af militære kapaciteter.
Libyen har været i kaos siden et opstand fra Nato med 2011, der dræbte den mangeårige diktator Moamer Gaddafi og er nu delt mellem GNA og de rivaliserende myndigheder i Haftar i det østlige af landet.
Spændinger eskalerede sidste år, da Haftar lancerede en offensiv til at fange Tripoli, hjulpet af UAE og af russiske lejesoldater fra Wagner-gruppen, ledet af en nær allieret af den russiske præsident Vladimir Putin - selvom Moskva benægter dette.
Konflikten i Libyen har imidlertid udsat nogle uoverensstemmelser mellem EU-lande. Frankrig har taget Haftar-siden, mens Italien og andre EU-lande støtter Serraj og GNA, som de betragter som den legitime, internationalt anerkendte regering, efter at den kom til magten i en FN-mæglet magtfordeling.