Den belgiske forening for husdyr- og fåreavlere (VSH) har bedt om flere tilskud til anlæggelse af ulveafvisende hegn. De ønsker også at anskaffe vagthunde.
Husdyravlerne får nu godt nok 80 % af materialomkostningerne refunderet, men ikke arbejdstimerne og andre udgifter. Det betyder i praksis en tilbagebetaling på 44 procent af alle afholdte omkostninger. Ser man på det over fem år, drejer det sig endda kun om 25 procent af omkostningerne, ifølge André Calus, formand for VSH.
Især i provinserne Antwerpen og Limburg har man de seneste år oplevet et stigende antal vilde ulve samt dødelige angreb på husdyr på marker. Sidste år ansøgte 74 husdyravlere om tilskud til opførelse af ulvesikre hegn, mod 55 ansøgninger i 2019, mens budgettet har været uændret.
Sidste år blev over hundrede dyr bytte for ulven ved 66 registrerede angreb i Belgien, mere end det dobbelte af året før, hvor der blev talt 51 døde dyr. Angrebene fandt alle sted i Limburg og Antwerpen, hvor især får (87) mistede livet. Andre byttedyr var især dådyr og (dværg)geder.
Den flamske miljø- og naturminister Zuhal Demir (N-VA) påpegede, at de dræbte dyr i samtlige tilfælde ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod ulven. Angrebene foregik inden for et hegn, der ikke var ulvesikret, siger ministeren.
Minister Demir forventer en forhøjelse af tilskuddet i den kommende periode, muligvis også til anskaffelse af vagthunde. En belgisk fåreavler har for nylig gjort gode erfaringer med dette. For at beskytte sin fåreflok har han, udover ulveafvisende hegn, også købt fire særlige hunde: tre store spanske mastiffer og en makedonsk hyrdehund.
Når en ulv nærmer sig en fåremark, bjæffer en hund for at advare de andre hunde. Og når ulven hører, at hundene er i overtal, går den sin vej, forklarede man i Het Nieuwsblad. Minister Demir er i hvert fald villig til at undersøge disse praktiske erfaringer med henblik på eventuelt at subsidiere anskaffelsen af beskyttelseshunde.