Lederen af det britiske Brexit-parti Nigel Farage nægter at trække sig yderligere fra endnu flere valgkredse til fordel for premierminister Boris Johnsons konservative parti. Det havde konservative sponsorer opfordret ham til.
Han annoncerede mandag, at hans parti ikke stiller op i 317 valgkredse, hvor de konservative vandt ved det forrige nationalvalg. Det kunne bane vejen for et konservativt flertal i parlamentet og godkendelsen af Johnsons Brexit-aftale.
Farage og Johnson kæmper begge om stemmer fra vælgere, der støtter Brexit. Den velhavende Brexitsponsor Arron Banks pressede Farage denne uge for ikke at modarbejde Johnson. Det kunne nemlig komme oppositionspartiet Labour til gode. Farage understregede, at hans hensigt fortsat er at vinde egne mandatpladser fra Labour som et Brexit-parti, så Brexiteers i Underhuset kan holde Johnson fast på sit løfte om at få Storbritannien ud af EU.
Premierminister Johnsons Konservative Parti stiger i en nylig meningsmåling i vælgernes gunst. Partiet fik 43 procent af de adspurgte bag sig, tre procentpoint mere end ved en tidligere måling. Det største oppositionsparti, Labour, ligger stabilt på 30 procent.
Målingen blev foretaget efter, at Brexit-partiet havde offentliggjort, at de ikke stiller op i valgkredse, hvor de konservative vandt i 2017. Partiet ønsker at undgå, at Brexit-tilhængere i en valgkreds splittes, hvilket kunne give oppositionen mulighed for at vinde mandatet.
Det er forståeligt, at støtten til Brexit-partiet derfor falder. De fik i målingen 5 procent af de adspurgte bag sig, hvilket er tre procentpoint mindre. De proeuropæiske Liberaldemokrater forblev stabile på 15 procent.
De britiske meningsmålinger anses generelt ikke for at være afgørende. Ifølge observatører gør den dybe splittelse inden for partierne og i valgkredsene om ophævelsen af EU-medlemskabet det nu yderst vanskeligt at måle holdninger.
Et andet stort spørgsmål er, hvor vigtige vælgerne finder andre emner end Brexit. Under valget i 2017 blev det klart, at betydningen af Brexit blev overvurderet.
Det kan det godt igen være nu, hvilket betyder, at det spiller en rolle, at Labour-lederen Jeremy Corbyn har fremlagt en ret venstreorienteret dagsorden med højere skatter for de velhavende og nationalisering af statslige virksomheder. Derudover forsøger De Grønne, ligesom tidligere i andre EU-lande, først og fremmest at gøre klima- og miljødiskussionen til et hovedtema. I Skotland kæmper de skotske nationalister meget for deres krav om en folkeafstemning om skotsk uafhængighed.

