Det har hidtil i valgkampen set ud til, at Labour især ikke ønsker at komme med bindende udtalelser, mens et flertal af britiske vælgere nu fortryder Brexit-afstemningen. Både konservative og Labour synes at undgå emnet, selvom Brexit har haft betydelige konsekvenser for den britiske økonomi og samfundet.
Begge partier fokuserer i stedet på indenrigspolitiske spørgsmål som leveomkostninger, sundhedsvæsen og udlændingepolitik. Fraværet af Brexit i debatterne har medført beskyldninger om en "stilhedskonspiration" omkring en af de mest gennemgribende politiske forandringer i nyere britisk historie.
Seneste målinger viser, at et flertal af britiske vælgere nu fortryder Brexit-afstemningen fra 2016, hvor et snævert flertal stemte for at forlade EU. Mange vælgere føler sig vildledt af de løfter, der blev givet dengang, og beklager de økonomiske og sociale konsekvenser af Brexit.
Denne holdning understøttes af, at Storbritannien siden udtrædelsen af EU har oplevet betydelige handelsbarrierer og faldende økonomisk vækst. De vedvarende konsekvenser af Brexit forbliver dog en kompleks og for det meste udebatteret udfordring, selv nu hvor landet står over for at skulle tage en ny politisk retning.
Keir Starmer og hans Labour-parti har givet udtryk for, at de ikke vil presse på for genforhandlinger med Bruxelles med henblik på genindtræden i EU. I stedet ønsker Labour at forbedre båndene til EU og skabe tættere økonomisk og diplomatisk samarbejde.
Denne pragmatiske tilgang synes at sigte mod at undgå yderligere splittelse og forsøge at ”spare både fåret og kålen”. På den måde arver Starmer efter sin forgænger Jeremy Corbyn, der i mange år fastholdt Labour på en vaklende og hakkende kurs mod Europa.
Institute for Government understreger, at Brexit stadig har enorm indflydelse på hverdagen i Storbritannien. Fra handelsbarrierer til personaleproblemer i flere sektorer manifesterer konsekvenserne af Brexit sig fortsat.
Godstransporten for import og eksport er stadig kaotisk, og mange brancher som landbruget kæmper med store personale-mangler, fordi billig ’udenlandsk’ arbejdskraft fra østeuropæiske EU-lande ikke længere har adgang til landet.
Det kommende valg vil sandsynligvis medføre en betydelig politisk forskydning i Storbritannien, hvor Labour overtager magten fra de konservative. Spørgsmålet bliver især, om de konservative Tories efter mange år med politisk vaklen (fire premierministre på fem år) næsten bliver fuldstændigt udryddet. Mindre, udprægede pro-EU-partier (LibDem’s, Greens, Rejoin) kan også få meget tilslutning.

