Danmarks regering har taget et banebrydende skridt ved at fremlægge en plan for en gradvis indførelse af en CO2-afgift på fødevareproduktion. Danmark bliver dermed det første land i verden, som indfører en afgift specifikt rettet mod luft- og jordforurening forårsaget af landbruget.
I Danmark har man i årevis diskuteret en sådan tiltag. Danske landbrugsorganisationer er imod for store afgifter og kræver kompensation. Initiativet har bred opbakning blandt flere ministre i den danske regering og vil blive behandlet i parlamentet efter sommerferien.
CO2-afgiften, som gradvist indføres fra 2030, har til formål drastisk at reducere drivhusgasudledningen fra landbrugssektoren. Planen omfatter specifikke skatter, særligt på kød og mejeriprodukter. Prisen på hakket kød og oksekød vil dermed stige markant, hvilket eksperter vurderer er nødvendigt for, at Danmark kan nå sine miljømål.
Det trepartsforhandling, kendt som 'den grønne tripartite', spiller en afgørende rolle i denne proces. Gruppen består af repræsentanter fra den danske regering, landbrugs- og naturorganisationer, landkommuner samt forbrugerorganisationer. Sammen har de opnået enighed om CO2-afgiften, som også tager hensyn til de økonomiske konsekvenser for landbrugssektoren og samfundet bredt set. Resultatet af forhandlingerne betragtes som et historisk øjeblik.
Udover CO2-afgiften indfører Danmark også et nationalt jordfond på omkring en milliard euro. Fondet skal bruges til at opkøbe lavtliggende landbrugsjord, som skal omdannes til nye skove.
Selvom der er bred opbakning til de foreslåede tiltag, lyder der også kritiske stemmer. Flere grønne organisationer har kritiseret den manglende hastighed og den begrænsede rækkevidde i planerne. Nogle påpeger, at der fortsat strømmer for mange penge til intensiv husdyrproduktion, hvilket efter deres mening er i modstrid med klimaindsatsen.
Landbrugsorganisationer og landkommuner udtrykker ligeledes bekymring. De frygter, at mindre landbrug vil få økonomiske vanskeligheder, og at der vil mistes arbejdspladser i sektoren. Regeringen har dog lovet, at der vil blive indført kompensationsordninger for at mildne de økonomiske konsekvenser og støtte overgangen til bæredygtigt landbrug.
De kommende debatter i parlamentet vil afgøre, hvordan planerne konkret bliver til virkelighed, og hvilke yderligere tiltag der er nødvendige for at sikre en retfærdig og effektiv overgang til en bæredygtig landbrugssektor.
