Udnævnelsen af Jeppe Bruus som "tripartite minister" understreger den betydning, som den danske regering tillægger en succesfuld implementering af Klimaaftalen. Bruus er kendt for sin handlekraftige tilgang og erfaring med komplekse politiske sager. Den nye ‘tripartite-superminister’ placeres dermed over de øvrige ministre, mere eller mindre sammenligneligt med Klima-kommissæren i Europa-Kommissionen.
Klimaaftalen er resultatet af intensive forhandlinger mellem den danske regering og forskellige interessenter. Planen indeholder en række tiltag, som sigter mod at reducere CO2-udledningen inden for landbrug og husdyrhold, sektorer der står for en betydelig del af drivhusgasudledningen.
Samtidig skal landbrugssektoren gennemgå en omstilling mod mere bæredygtige praksisser. Det danske folketing skal dog stadig godkende aftalen til efteråret.
Ét af de mest markante tiltag er indførelsen af en ny CO2-skatter for landbrugsvirksomheder. Denne skat skal motivere virksomheder til at reducere deres udledning og investere i grønnere teknologier og metoder.
Dertil indeholder aftalen en mulig nedskæring af mælke- og husdyrsektoren. Det kan betyde, at nogle landbrug kan blive tvunget til at begrænse eller endda ophøre med deres aktiviteter, afhængigt af deres miljøpåvirkning. Denne del af planen er dog fortsat til diskussion.
Et andet vigtigt element i Klimaaftalen er planen om at omdanne dele af det nuværende landbrugsareal til skove og naturområder. I de kommende årtier vil betydelige områder landbrugsjord blive plantet til med træer, hvilket ikke kun bidrager til CO2-lagring, men også til biodiversitet og naturbeskyttelse.
Reaktionerne på udnævnelsen af Bruus og oprettelsen af det nye ministerium er blandede. Nogle analytikere og interessenter er optimistiske og ser dette som et vigtigt skridt mod en grønnere fremtid. Andre, især fra landbrugssektoren, udtrykker bekymring over den økonomiske indvirkning af de foreslåede tiltag, såsom CO2-skatterne og nedskæringen i husdyrproduktionen. De frygter, at byrderne især vil lægge sig på landmændenes skuldre, hvilket kan føre til spændinger mellem de forskellige parter.