Den nye klimaafgift vil ikke kun føre til en lille stigning i priserne på fødevarer, men også til begrænsninger i landbrug og husdyrhold. Dette skal kompenseres, fremgår det af de første reaktioner på det danske klimaplan, som blev præsenteret i sidste uge.
Det danske klimaplan har fået blandede reaktioner fra forskellige hold. Ifølge en rapport fra Landbrug & Fødevarer (L&F) er der en risiko for stort tab af arbejdspladser i landbrugssektoren ved uændret politik, selvom det nuværende forslag vil give en vis lettelse.
Den finansielle sektor er delt i vurderingen af afgiftens indvirkning på jordpriserne. Nogle forventer, at afgiften vil føre til faldende jordværdier, mens andre mener, at priserne vil holde sig stabile.
Greenpeace kritiserer klimaplanen og kalder den "utilstrækkelig". De mener, at tiltagene ikke går langt nok til at opnå de nødvendige CO2-reduktioner, og at landbrugssektoren i dens nuværende form bliver bevaret. Ifølge Greenpeace kræver det en grundlæggende reform for at nå klimamålene og opnå reel bæredygtighed.
Også Husmændene, en interesseorganisation for små landmænd, er utilfredse med treparts-aftalen. De mener, at ordningen lægger for stor en byrde på landmændene uden tilstrækkelig kompensation. Organisationen opfordrer til en revurdering af planen og mere støtte til små landmænd, som har svært ved at bære de ekstra omkostninger.
På den anden side har den danske klima- og energiminister rost aftalen som en "historisk aftale", der sætter landbrugssektoren på vej mod bæredygtighed. Ifølge ministeren er afgiften et nødvendigt redskab til at nå Danmarks klimamål og til at omdanne landbrugssektoren til en mere bæredygtig model.
Selvom den danske CO2-afgift betragtes som et skridt i den rigtige retning for klimapolitikken, rejser den også spørgsmål om økonomiske konsekvenser og gennemførligheden af tiltagene. Diskussionen mellem fortalere og modstandere af afgiften fortsætter intenst, mens Danmark arbejder på at finde en balance mellem miljøforpligtelser og økonomisk bæredygtighed.