Men der er store forskelle mellem sektorerne. Husdyrbruget har en højere gæld sammenlignet med for eksempel planteavl. Svineproducenter har ofte højere produktionsomkostninger og står under større pres på grund af svingende markedspriser. På den anden side har planteprodukter lavere omkostninger og mere stabile udbytter.
Hvad angår landbrugssektorens gældssituation, har vi siden 2018 set et fald i den samlede gældsbyrde. Sidste år var den samlede gæld 263 milliarder kroner, hvilket er et betydeligt fald i forhold til topåret 2010, hvor gælden udgjorde 355 milliarder kroner. Dette fald skyldes især lave rentebetalinger og refinansiering af faste lån til variable renter. Det gør det muligt for mange landbrugsvirksomheder at reducere deres renteudgifter og mindske deres gæld.
Årsoversigten over de stigende indkomster kommer på et ugunstigt tidspunkt for dansk landbrug og husdyrproduktion. På politisk niveau debatteres der i øjeblikket om størrelsen på en kommende CO2-afgift på landbrugsprodukter. Denne nye afgift har til formål at reducere forureningen af luft og vand og mindske klimaeffekten.
Selvom denne CO2-afgift betragtes som essentiel fra et økologisk perspektiv, møder tiltaget modstand i landbrugssektoren. Landmænd mener, at det vil øge deres produktionsomkostninger og svække deres position. Landbrugsorganisationer opfordrer til fuld kompensation for fremtidige værdiforringelser af landbrugsjord og for virksomheder, der må skrumpe ind.
Kritikere påpeger, at landbrug og husdyrproduktion gennem de sidste årtier har gjort lidt for miljøbeskyttelse og naturgenopretning, og netop derfor har kunnet opbygge og forøge deres formuer. De nye tal viser ifølge kritikerne, at landmændene sagtens kan betale den nye CO2-afgift.