Den direkte årsag er det senest præsenterede ’økonomiske genopretningsplan’ fra den liberale finansminister Christian Lindner fra FDP. Den FDP-rapport opfattes bredt som ’helt i modstrid med’ ‘Deutschlandfonds’ fra økonomiminister Habeck (De Grønne). Dette stimuleringsfond har til formål at give den skrantende tyske økonomi et nyt løft.
FDP-planen kom også mindre end en uge efter, at forbundskansler Olaf Scholz (SPD) havde afholdt et topmøde med formændene for de store tyske arbejdsgiver- og fagforeninger. Intet konkret blev offentliggjort efter mødet, men det antages, at Scholz forberedte det tyske civilsamfund på ’endnu flere dårlige nyheder’. Sidste uge meddelte bilproducenten Volkswagen, at der skal spares og omorganiseres, muligvis med lukning af tre store fabrikker.
Selvom der er mange grunde til at justere den økonomiske kurs for den tre år gamle tyske koalition, er de nyligt chokkerende valgresultater i tre østtyske delstater langt mere afgørende. Her kom det ekstremt højreorienterede AfD-parti (med en fjerdedel af stemmerne) frem som klar vinder, fulgt af det nyoprettede parti omkring Sahra Wagenknecht. Dette valgresultat har slået ned som en bombe blandt politikerne i Berlin.
CDU/CSU-oppositionen ligger i meningsmålinger allerede i flere måneder i front med en tilslutning på omkring 30 procent, mens SPD, De Grønne og FDP har oplevet tilbagegang i måneder. I de tre østlige delstater foregår der netop koalitionsforhandlinger, og det ser ud til, at regionale regeringer bestående af CDU, AfD og BSW vil blive dannet. Måske får SPD lov til at deltage i én delstat.
De ordinære valg er først planlagt til september næste år. Ifølge nylige meningsmålinger ønsker hver anden tyske borger forudindkaldte valg: ifølge et lille flertal er trafiklys-koalitionen forbi. 54 procent tilkendegav deres støtte til nyvalg i ARD’s Tysklandstrend.
Kun 41 procent ønsker, at trafiklysregeringen fortsætter frem til de ordinære valg den 28. september 2025. Tilhængere af SPD (77 procent) og De Grønne (76 procent) mener derimod stadig, at en fortsættelse af det fælles regeringsarbejde er meningsfuldt.
I målingen opnår CDU-CSU-unionen 34 procent, tre procentpoint mere end for en måned siden; SPD står uændret på 16 procent, og AfD på 17 procent. De Grønne mister to procentpoint og ender på 11 procent. BSW mister også to procentpoint og ligger aktuelt på landsplan på 6 procent.
Dokumentet af Lindner er en udfordring til SPD og De Grønne og kan forstærke koalitionens krise. FDP-lederen opfordrer til en øjeblikkelig og radikal kursændring, men det betyder ikke en reform af (finansielle) gældslofter eller oprettelsen af nye særlige fonde.
Dermed blander Lindner sig direkte i Habecks industripolitik: Habecks tilgang retter sig ”traditionelt mod større virksomheder, som oftest også med de stærkeste interesseorganisationer (som Intel eller Thyssen-Krupp), men forsømmer mellemstore og små virksomheder, håndværk og især nye og unge virksomheder,” skriver Lindner. Også på klima- og ’grøn’ politik opfordrer han til en afslutning på den ”tyske særvej”.