Økonomer fra OECD og FAO forventer, at fødevareproduktionen de kommende ti år vil vokse med halvandet procent om året. Denne vækst vil især finde sted i fremvoksende økonomier og i fattige lande, og knap i industrialiserede lande. Som følge heraf vil verdensudledningen af drivhusgasser fra landbruget også stige med yderligere 4%.
OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og FAO (FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation) oplyser i deres Agriculture Outlook 2021-2030, at fremskridtene i landbruget i høj grad vil basere sig på bedre adgang til finansiering samt investeringer i teknologi og infrastruktur.
Ligesom ved afgrødeproduktionen vil husdyr- og fiskeriindustrien ifølge OECD og FAO hente en stor del af den forventede vækst fra produktivitetsforbedringer. Inden for husdyrhold vil denne forbedring især opnås gennem mere intensive fodringsmetoder og genetiske forbedringer.
Det forventes, at opdrættet fisk om fem år vil overstige omfanget af fiskeriet, og om ti år vil opdrættet fisk udgøre mere end halvdelen af den samlede fiskproduktion.
Eksperterne understreger den store rolle, som landbruget spiller i klimaforandringerne. Sandsynligvis vil kulstofintensiteten i landbrugsproduktionen falde relativt, fordi den direkte udledning af drivhusgasser vil stige langsommere end produktionsvæksten.
Det forventes endvidere, at den globale tilgængelige mængde fødevarer pr. person i gennemsnit vil stige med 4%. Dette globale gennemsnit skjuler dog forskelle mellem lande og regioner: Verdensomspændende bliver der stadig spildt store mængder mad, mens milliarder af mennesker fortsat lider af sult.
Det forventes, at forbrugere i mellemindkomstlande vil øge deres fødevareforbrug mest, mens ernæring i lavindkomstlande stort set vil forblive uændret.
På grund af stigende sundheds- og miljøbevidsthed forventes det, at kødforbruget pr. person ikke vil stige yderligere, og at forbrugere i stigende grad vil vælge fjerkræ og mejeriprodukter frem for rødt kød, lyder forventningen.