Afgørelsen understreger nødvendigheden af yderligere beskyttelse af grundvandet og bekræfter behovet for streng overholdelse af miljøstandarder i landbrugssektoren. Netop i sidste uge gjorde EU klart, at de vil føre en skærpet linje mod nitratforurening af jord og drikkevand. I den anledning har Bruxelles i sidste uge igangsat overtrædelsesprocedurer mod Irland, Flandern og Østrig.
Den tyske gødningslov har i mange år ført til megen debat, ikke blot mellem natur- og miljøbeskyttere og landbrugsorganisationer, men også mellem de politiske partier og mellem den føderale regering og de seksten tyske delstater. Dels som følge af denne fastlåste situation har bekæmpelsen af nitratforureningen i årtier stort set stået stille. Først da EU truede med at pålægge millionbøder, skete der en ændring.
Højesteret har nu fastslået, at det ikke blot er de nuværende 'røde områder', der skal opretholdes, men også at gødningsreglerne skal skærpes for effektivt at beskytte vandkvaliteten. Den tyske centrum-venstre koalition har allerede fremlagt forslag herom. Fremover skal landmænd måle og registrere deres gødningsanvendelse og gøre mest muligt for at undgå, at skadelige stoffer udledes til miljøet.
Landbrugsminister Cem Özdemir fra BMEL står dermed over for en vanskelig opgave. Hans skærpelser møder stærk modstand fra flere tyske delstater og landbrugsorganisationer. Kritikken retter sig især mod de økonomiske konsekvenser og gennemførligheden af de strengere regler for landbrugsvirksomheder.
Özdemir overvejer nu at udsætte sine nye gødningsregler med nogle måneder, muligvis på grund af delstatsvalgene i september. Tre delstater med en stærk landbrugsprofil går til valg, og den politiske følsomhed omkring emnet er høj.
Udskydelsen skal give plads til yderligere forhandlinger og tilpasninger for at skabe en bredere opbakning i mæglingudvalget. Her forsøger repræsentanter for delstaterne og den føderale regering at nå et kompromis. Denne proces er kompleks og tidskrævende, men afgørende for at finde en bæredygtig løsning.

