”Utilfredsheden er ikke forsvundet,” sagde Rukwied forud for den tyske Landmandsdag i Cottbus. ”Vi har brug for en omstrukturering af landbrugspolitikken, og sker det ikke, vil utilfredsheden vokse.”
Under Landmandsdagen onsdag og torsdag i Cottbus er hovedfokus på den politiske ramme. Det drejer sig især om lettelser, som det centrum-venstre tyske koalitionsparti (SPD, De Grønne, FDP) har lovet sektoren som kompensation for den gradvise udfasning af billig landbrugsdiesel.
Rukwied advarer om mulige protester, hvis regeringen fortsætter med den nuværende politik. Han henviser til tidligere landmandsprotester mod miljøregler og understreger, at uro blandt landmændene vokser. Ifølge ham føler mange landmænd sig ikke hørt og utilstrækkeligt støttet af myndighederne. DBV-formanden mener, at de nuværende forslag i højere grad er baseret på symbolske tiltag end på praktiske og bæredygtige løsninger.
Rukwied argumenterer for, at lovforslaget fra BMEL-minister Cem Özdemir (De Grønne) om mere dyrevelfærd er ’upraktisk og farligt’. Den tyske regering står over for at ”slukke lyset for svineavlerne med de strengere regler for krøllede haler”. Dette kan føre til, at svineproduktionen flytter til udlandet. ”På ti år har vi mistet omtrent 7,2 millioner svin,” siger Rukwied.
I interviewet annoncerer Rukwied også, at han genopstiller for endnu en bestyrelsesperiode som DBV-formand.
Miljøorganisationer er kritiske over for DBV’s holdning. De anklager landmandsforeningen for dobbeltmoral, idet den på den ene side bakker op om miljø- og dyrevelfærds-mål, men på den anden side underminerer dem ved at lobbyere imod stram regulering.
Martin Kaiser fra Greenpeace Tyskland beskylder DBV for hykleri. Han påpeger, at landmandsforeningen både deltager i udvalg som "Zukunftskommission Landwirtschaft" og afgiver løfter, men samtidig arbejder aktivt for at ophæve disse løfter.
Kontroversen omkring DBV’s kritiske holdning har også politiske aspekter. Der har de seneste måneder været stigende spændinger mellem landbrugssektoren og den tyske føderale regering. Nye landmandsprotester kan presse regeringen til at genoverveje sin politik, hvilket igen kan føre til politisk splittelse.