Det vil ikke være let at nå de europæiske Green Deal-mål, hvis den nuværende strenge europæiske lovgivning imod godkendelse af nye forædlingsteknologier som CRISPR-Cas fortsætter.
Det siger de hollandske forskere Justus Wesseler og hans kollega Kai Purnhagen i en artikel, der er offentliggjort i Applied Economic Perspectives and Policy. Artiklen udkom i går på dagen, hvor Nobelprisen i kemi blev tildelt forskere, der har udviklet CRISPR-Cas.
Den franske Emmanuelle Charpentier og den amerikanske Jennifer Doudna er grundlæggerne bag anvendelserne af denne teknik, hvor DNA kan tilpasses. For eksempel kan fejl i DNA blive fjernet med meget høj præcision. ”Denne teknologi har en revolutionerende indvirkning på livsvidenskaberne,” udtaler Nobelkomitéen.
CRISPR-Cas gør det muligt at ændre DNA med hidtil uset præcision og slå gener fra. Mange (arvelige) sygdomme hos mennesker kunne med denne teknik højest sandsynligt blive en saga blot.
Inden for husdyrbrug er der stor interesse for den revolutionerende teknik. Almindelige dyresygdomme kunne fjernes fra dyrenes DNA, hvilket ville forbedre dyresundheden overalt i verden. Men også inden for planteavl og husdyrbrug følges denne – endnu forbudte i EU – teknik med stor interesse. EU-Domstolen kategoriserer indtil videre CRISPR-Cas som 'genetisk modifikation' og nægter tilladelse.
Netop i denne uge mødes det Permanente Udvalg i Bruxelles, som afgiver anbefalinger om godkendelse af nye plantebeskyttelsesmidler eller forbud mod eksisterende sprøjtemidler. Både i Europa-Parlamentet og i videnskabelige kredse argumenteres der stadig hyppigere for, at CRISPR-Cas ikke er en kemisk tilsætning, men en naturlig fjernelse.
Landbrugsministeriet anerkender, at forædlingsteknologier kan spille en vigtig rolle i europæisk landbrug, især inden for planteavl og gartneri. De fleste forædlings- og produktionsselskaber er etableret i Holland. Betydningen er derfor meget stor, og i mindre grad gælder det også for Danmark, Tyskland og Frankrig.
CRISPR-Cas er også forskningsfeltet for den Wageningse forsker John van der Oost, som tidligere modtog Spinozaprisen for sit arbejde. Han har i mange år arbejdet tæt sammen med Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna. Ifølge de to Nobelprismodtagere har Van der Oost også ydet et stort bidrag til succesen med dette emne.