I Storbritannien har Tom Watson, Labourpartiets næstformand, helt uventet annonceret sin afgang. Han stiller ikke op til parlamentsvalget den 12. december. Hans afgang anses som et tab for den moderate fløj inden for Labour.
Watson blev betragtet som leder af gruppen, der var imod den planlagte britiske udtræden af EU. Dermed var han også modstander af partilederen Jeremy Corbyn. Mange moderate partimedlemmer så ham som den, der skulle holde den fanatiske, venstreorienterede Corbyn-fraktion i skak.
Tom Watson skrev i sit afskedsbrev til partilederen Jeremy Corbyn, at han trådte tilbage ”af personlige, ikke politiske årsager”. I september overlevede Watson et forsøg fra kritikere på at udelukke ham fra en partikonference. ’Corbynisterne’ ønskede at afskaffe hans post helt inden for partiet. Den beslutning blev til sidst trukket tilbage.
Inden for det venstreorienterede Labour findes der stor splittelse om et muligt udtræden af Den Europæiske Union. Watson tilhørte den fløj, der ønskede, at partiet skulle indtage en klart antibrexit-holdning, men han tabte den kamp til sidst. Hans afgang betegnes i britiske medier som et tab for den moderate Labour-røst. Britiske meningsdannere advarer om, at Labour nu risikerer at miste unge, Europa-venlige vælgere til Det Liberale Demokrati eller De Grønne.
Labours officielle brexit-holdning er mindre tydelig end andre partiers. Corbyns parti ønsker at kassere Boris Johnsons EU-aftale og forhandle en anden, mindre Brexit-aftale med EU. Resultatet af sådanne forhandlinger ville så blive forelagt britiske vælgere i en folkeafstemning. Vælgerne skulle dermed også have muligheden for – ved afvisning af en sådan Labour-EU-aftale – at blive i EU. Men det er uklart, hvilket scenarie partileder Corbyn vil føre valgkamp for, og derfor ved de britiske vælgere stadig ikke, hvad de kan forvente af Labour.
Corbyn siger, at hans parti deltager i parlamentsvalget for at vinde et flertal for Labour. Han ønsker ikke at indgå en koalition med LibDems eller andre forud for valget. Liberal Democrats’ frontrunner, Jo Swinson, sagde ved deres valgkampagnes begyndelse, at hendes parti ikke har til hensigt at hjælpe Corbyn til magten. Corbyn og Swinson sagde ikke, hvad deres partier vil gøre, hvis det efter valget viser sig, at intet parti opnår flertal, og der bliver brug for en britisk to-parti-regering.
Watson er langtfra den eneste britiske politiker, der nu vender sig bort fra politik eller deres parti. Både blandt konservative og Labour er der adskillige parlamentsmedlemmer, der ikke længere stiller op til valg. Mange af dem kritiserede den, som de kaldte en besmittet og fjendtlig stemning, ikke kun inden for deres egne politiske fraktioner, men også blandt vælgere og partifæller.
Også blandt EU-modstanderne i det tidligere UKIP-parti og Farages Brexit-parti er der udbrudt en åben kamp, og tidligere allierede og partimedlemmer bliver fordømt og offentligt ydmyget. For nyligt trådte også konservativernes frontfigur i Skotland tilbage.
John Bercow har efter sin afgang som britisk parlamentsformand slået hårdt ned på landets planlagte udtræden af EU. Han kaldte brexit over for udenlandske journalister ”den største fejl efter anden verdenskrig” for sit land. Som formand skulle Bercow forblive neutral under den politiske krise omkring brexit. Brexiteers klagede ofte over, at han tog parti for deres modstandere. Bercow fastholder selv, at han var upartisk som formand. Han sagde, at han forsvarede parlamentets rettigheder.