Det hollandske forsvarsministerium forberedte i 2014 planer om at sende et bataljon tungt bevæbnede soldater til det østlige Ukraine, hvor vragdelene af det nedskudte malaysiske passagerfly MH17 landede.
Soldaterne skulle sikre crashområdet, som med russisk støtte blev kontrolleret af ukrainske oprørere. Hovedformålet med missionen var at ‘hjembringe’ de 283 omkomne. Blandt passagererne på flyvningen fra Amsterdam til Singapore var næsten to hundrede hollændere.
Også Australien, hvor flere dusin af de ombordværende kom fra, begyndte straks efter tragedien den 17. juni 2014 at forberede en styrke på omkring tusind soldater. Den daværende ukrainske regering var ifølge hollandske kilder bekendt med disse militære forberedelser.
Nyheden om planerne om en hollandsk militær operation blev i denne uge offentliggjort af både den tidligere og den nuværende kommandant for den hollandske luftmobile brigade, den mest parate del af det hollandske forsvar. Det er første gang, at Forsvaret offentligt omtaler missionen. Ud over hjemtagningen af ofrene ønskede Holland også muligvis at sikre bevismateriale til efterforskningen. Operationen skulle ifølge de to hollandske generaler udføres i samarbejde med Ukraines regering.
Forberedelserne til operationen begyndte allerede på dagen for angrebet, søndag den 17. juli, da MH17 blev skudt ned med en russisk BUK-missil i en højde på over syv kilometer. I Holland skabte ønsket om hurtig indsats en drivkraft, da oprørerne, der kontrollerede det østlige Ukraine, i første omgang ikke ville samarbejde med hollandske myndigheder.
Redegørelser fra anden og tredje dag efter angrebet rapporterede udførligt, at ukrainske oprørere skulle have konfiskeret ejendele fra de omkomne passagerer, og at lig blev ‘dumpet i togkøretøjer’.
Den hollandske premierminister Mark Rutte meddelte straks efter angrebet, at den allerførste hollandske prioritet var at hjembringe ofrene, og at efterforskning og retsforfølgelse af gerningsmændene skulle følge, og at de efterladte skulle have tilfredsstillelse. Det er kendt, at premierminister Rutte dengang havde personlig kontakt med den russiske præsident Putin, men indholdet af den telefonsamtale er indtil nu ikke blevet offentliggjort.
Hollandske soldater, som på det tidspunkt var på øvelse i Portugal, fik onsdag den 20. juli ordre om straks at vende tilbage med henblik på en ikke nærmere angivet udenlandsk mission. Det er officielt ukendt, om russiske myndigheder var informeret om de hollandske og australske militære forberedelser, men på grund af omfang og flere dages varighed virker det sandsynligt.
Faktum er, at de ukrainske oprørere torsdag den 21. juli alligevel meddelte, at de ville overgive ligene, hvorefter forberedelserne til en militær ekspedition i Holland og Australien blev opgivet. Nogle dage senere drog kun hollandske retsmedicinske eksperter og militærpoliti til crashområdet. De indsamlede også straks retsmedicinske beviser, som muligvis vil blive brugt i straffesagen mod fire mistænkte for angrebet i næste uge.
En af de fire mistænkte er Igor Girkin, en tidligere højtstående officer i den russiske militære efterretningstjeneste GRU, som dengang fungerede som forsvarsminister i republikken Donetsk, som oprørerne havde udråbt. Anklagerne offentliggøres først i næste uge ved den hollandske domstol. Det er endnu ikke kendt, om hollandske embedsmænd dengang har haft forhandlinger med Girkin om transporten af ligene til Holland.