Nederland mener, at Det Forenede Kongerige ikke bør give Shell tilladelse til at lade tre gamle boreplatforme i Nordsøen stå. Det vil minister Cora van Nieuwenhuizen meddele i London på Ospar-mødet, som er organisationen for landene omkring Nordsøen.
Shell ønsker at lade grundstammerne til tre boreplatforme blive stående i stedet for at rydde dem op. Det betyder, at opbevaringstanke med 11.000 liter forurenet olie og kemisk affald også bliver liggende på havbunden. Ifølge Shell er det bedst, fordi fjernelse kan forårsage miljøskader og desuden er farligt.
Sidste uge har den internationale miljøorganisation Greenpeace allerede protesteret ved Shells boreplatforme i Nordsøen mod det, der kaldes 'en gentagelse af Brent Spar-sagen'. Da Shell i 1991 første gang ikke ønskede at demontere og afmontere en gammel olieoplagringsstation i Nordsøen, men ville lade den synke til havbunden, opstod der stor international harme. Shell blev til sidst tvunget til at bringe installationen til land og få den nedrevet.
Den hollandske minister Van Nieuwenhuizen (Infrastruktur og Vandforvaltning) har fået foretaget en uafhængig modundersøgelse ved Københavns Universitet i Danmark. Den viste, at Shell overdriver indvendingerne og risiciene. Selskabet har 'utilstrækkeligt dokumenteret', at de betonkonstruktioner ikke kan fjernes ordentligt, og at det er bedre at lade det forurenede materiale blive på havbunden. Derfor mener Van Nieuwenhuizen, at der skal foretages yderligere undersøgelser.
Derudover kunne selskabet spare hundredvis af millioner euro i omkostninger, selvom det argument ikke var afgørende. Shells ansøgning er endnu ikke afvist af Det Forenede Kongerige. London skal træffe en beslutning, fordi boreplatformene ligger i britisk territorialfarvand. London har nu anmodet om rådgivning fra de såkaldte OSPAR-lande. Denne organisation består af europæiske lande, som grænser op til den nordøstlige del af Atlanterhavet. Målet er at beskytte naturen og de naturlige ressourcer.
Andre Nordsø-lande kan gøre indsigelse mod en eventuel britisk tilladelse. Tyskland har allerede gjort det, og Nederlandene bakker op om det. Efter dette OSPAR-møde er det britternes tur. De kan beslutte enten at udstede tilladelsen alligevel eller at lade foretage yderligere undersøgelser.
Der står omkring 600 boreplatforme i Nordsøen, som skal ryddes op i løbet af de kommende årtier. Omkostningerne er cirka 8 milliarder euro. Alle platforme, der står i en vanddybde på mindre end 100 meter og vejer mindre end 10.000 ton, skal fjernes. Nordsøen bruges ikke kun til olie- og gasudvinding, men også af fiskeri, skibe, ubåde, kabellægning og vindmølleparker.