Landbrugsorganisationer i Norge udtrykker bekymring over en frihandelsaftale, som Oslo ønsker at indgå med Det Forenede Kongerige. Især det faktum, at briterne efter deres udtræden af EU nu anvender færre kriterier for fødevarekvalitet, vækker bekymring for den norske mejerisektor.
Forhandlingerne mellem London og Oslo befinder sig i en afsluttende fase. Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder på mange områder med EU, især inden for internationale (aftale-)spørgsmål. Dog har Norge en egen import- og eksportaftale med EU, hvor briterne indtil sidste år også var omfattet.
Briterne anvender nu andre kvalitetskrav i deres produktion af mælk og ost, og kan derfor producere (en smule) billigere, hvilket kan lægge pres på den norske mejeromsætning i hjemlandet. Frihandelsaftalen vil påvirke vores norske selvforsyningsgrad og svække indkomsterne i det norske landbrug, lyder det fra den norske mejerisektor.
Desuden strider aftalen mod løfterne om FN’s bæredygtighedsmål, siges det. Med dette henviser det norske landbrug til kritikken i EU af Mercosur-aftalen, hvor man mener, at der ikke er taget hensyn til miljøpåvirkningerne i den brasilianske regnskov.
Handelsaftalen forhandles bag lukkede døre. FN’s erklæring for landbruget (UNDROP, artikel 13) fastslår, at dem, som bliver berørt af en handelsaftale, har ret til at blive hørt. Ikke desto mindre har landbrugssektoren ikke fået mulighed for dette.
Den internationale kommission i Norwegian Farmers 'and Smallholders' Association (NBS) mener derfor, at import af selvproduceret mad fra Storbritannien ikke er ønskeligt og bør udelukkes fra den norske Brexit-aftale. NBS mener, at Det Forenede Kongerige ikke skal have forhøjede importkvoter for kød og ost.