Det Nye Parti (Yeni Parti) råder siden stiftelsen over 91 pladser i det 600 medlemmer store parlament. Dermed er det straks landets næststørste parti efter præsident Recep Tayyip Erdogans regerende islamistiske AK-parti. CHP er tilbage med kun 44 parlamentsmedlemmer.
På dommerens ordre
Fraktionen er resultatet af en langvarig konflikt om lederskabet af CHP. Spændingerne begyndte efter, at Özel i 2023 blev valgt som partiformand. En domstol erklærede dog senere partikonventet ugyldigt og fjernede ham fra posten. Den tidligere partileder Kemal Kılıçdaroğlu blev efterfølgende genindsat som formand af dommeren.
Ifølge Özel og hans tilhængere var de juridiske procedurer en del af en bredere statskontrolleret kampagne for at svække oppositionen. Den tyrkiske regering afviser anklagerne og fastholder, at domstolene opererer uafhængigt. Uenigheden herom er blevet en central del af den politiske debat.
Promotion
Modstander
Også straffesagerne mod CHP, flere af partiets ledede kommuner samt den fængslede borgmester i Istanbul, Ekrem İmamoğlu, spiller en stor rolle i krisen. Özel og hans nye parti fortsætter med at støtte İmamoğlu som hovedkandidat til at udfordre Erdogan ved fremtidige præsidentvalg.
Vendepunkt
Under Özels ledelse opnåede CHP tidligere et stort valgsejr ved kommunalvalgene i 2024. Det valgresultat betragtes som et vigtigt vendepunkt, efter hvilket de politiske og juridiske konfrontationer omkring oppositionen voksede yderligere.
Det nye YP-parti præsenterer sig som en fortsættelse af den politiske kurs, som Özel har fulgt de seneste år. Han udtalte, at overgangen er begyndelsen på en ny form for modstand mod de nuværende konservative tyrkiske magthavere.